Hos fremmede venner. På motorcykel gennem Sovjet
Hjalte Tin og Nina Rasmussen, Ida og Emil venter ikke til jerntæppet er oppe, men sætter fuld gas på motorcyklerne og drøner lige ind i det store, uberejste Sovjet, hvor glasnost har vendt op og ned på alting.
Deres førstehånds vidneudsagn har historiske dimensioner, for hvad er det der sker lige for øjnene af os? Triumf eller tragedie? Svaret blæser i vinden, men her er aktørerne, landskaberne, byerne fra syd til øst til vest, mennesker, nedture, tro, håb og perestrojka, (Klaus Rifbjerg).
"Hos fremmede venner" fortæller den barske, overraskende historie om den seks måneder lange motorcykel-odysse fra Leningrad og Moskva i vest, over Kaukasus' vilde bjerge, gennem Centralasiens ørkener til Sibirien i øst.
Forfatterne beretter om deres møde med et smukt og storslået land, om at stå i kø efter mad, om jagten efter et sted at sove, om forhør hos KGB, og først og sidst om russerne, de fremmede venner, der altid dukkede op for enden af vejen.
Udgaver
1. udgave Gyldendal 1989
Gyldendals bogkubber 1990
Gyldendals paperbacks 1990
Lydbog, Gyldendal AV, 1990
Lydbog, Danmarks Blindebibliotek 1991, 2004
E-bog, Lindhart og Ringhof 2016
Tysk udgave, Frederking und Thaler, Munchen 1990
Tysk, østrigsk, svejtsisk bogklubudgave: EBG Verlag, Kornwestheim; C.A.Koch's Verlag, Gutersloh; Deutche Buch-Gemeinschaft, Wien; die Buch- und Schallplattenfreunde, Zug/Schweiz, 1991
Anmeldelser
"Hos fremmede venner" er en meget rig bog"
Sovjetunionen er stadig et lukket land, hvor turister får visa til bestemte rejseruter og henvises til at overnatte på fattigfine Intouristhoteller.
Overhovedet det at opnå visa kan være et problem, og der måtte en invitation fra den sovjetiske forfatterforening til, før de to tungt pakkede motorcykler kunne rulle i land fra færgen i Leningrad og begynde rejsen østover gennem bjerge og ørkener til det kolde Sibirien.
Som noget nyt er det imidlertid muligt at snyde systemet, når man først er kommet ind...og den danske familie blev efterhånden eksperter i uautoriserede omveje på mange hundrede kilometer.
Sovjetborgerne er ikke længere bange for at sige hvad de mener, og det giver billedet af et land, der hviler på en tikkende bombe. Sovjetunionen er både økologisk og mentalt et katastrofeområde.
"Hos fremmede venner" er en meget rig bog, der stritter i lige så mange retninger som det land , den beskriver. Fuld af oplevelser og detaljer giver den en personlig indfaldsvinkler til de store spændinger i det sovjetiske samfund.
Blandingen af Hjaltes historiske oversigtsoplysninger og Ninas beretninger om de nære ting giver et meget fuldstændigt billede af det hårde liv i et land, hvor fattigdom går hånd i hånd med varemangel og byggesjusk, og hvor det er almindeligt at kvinder får op til 10-15 aborter uden bedøvelser, fordi man ikke kan opdrive prævention.
Men de barske historier er blandet med en kærlighed til landets mennesker og en glæde ved at opleve nye ting, som gør det til en fornøjelse at følge familien på dens rejse. Nok er det Sovjetunionen set med vestlige øjne, men det er øjne, som har fået lov til at se mangfoldigheden bagved ensretningen. ..
Den er helt igennem anbefalesesværdig."
"Bogen "Hos Fremmede Venner" følger på glimrende vis deres rejsebøger fra Latinamerika og Det fjerne østen op.
De to forfattere får via ord, ord og atter ord (plus en række glimrende farvefotos) et Sovjetunion i forandring, stagnation, krise og forvirring til at leve gennem alle siderne.
...I Moskva siger videnskabsmanden Gasan Guseinov, - Verdenshistorien viser, at alle imperier er brudt sammen, og heller ikke det sovjetiske vil vare evigt. Jeg frygter sammenbruddet kommer snart og bliver grusomt.
Det er ikke en bog, der giver tiltro til, at demokratiserings-processen i Sovjetunionen med glastnost og perestrojka vil lykkes. Ingen af de mange, som forfatterne har mødt, har den store tiltro hertil. Og intetsteds mærkes en begejstring for Gorbatjov - men derimod for Stalin!"
"Fra tidligere ved vi, at forfatterne ikke bare er gode til at opleve og suge til sig, men også til at formidle oplevelserne videre...
Formen er stærkt personlig... Netop i deres møde med 'sovjetborgerne' får læseren sit største udbytte.
Det er tankevækkende, midt i Gorbatjovs reformtider, så lidt omvæltningerne i Moskva influerer på folks hverdag ude i det store land.
Det er velkendt at Sovjet er enormt og tungt at sætte i bevægelse, og flere steder møder de danske rejsende eksempler på, at der er mange årtier mellem udviklingen centralt og lokalt...
Det er forstemmende, igen og igen at møde en fremherskende (a)moral, fremelsket af autoritært formynderi og bureaukrati, som har sat udviklingen årtier tilbage...
En spændende og velskrevet bog... god fornøjelse."
"...Nina Rasmussens afsluttende kapitel burde være udenadslære på enhver rød partiskole og ethvert rødt partikontor.
Den russiske rockgruppe DDT synger: "Revolution, du har lært os at tro på "Det Godes" uretfærdighed. Hvor mange verdener brænder vi ikke af i dit navn?"
"Turen gennem Sovjet var familiens tredje tur på motorcykel. Men selv om både børnene og familiens rejseerfaringer efterhånden var store, oplevede de den sidste tur som langt den hårdeste.
- Det var faktisk pokkers ubehageligt ind i mellem, indrømmer Nina, der drømmer om palmer og hvide sandstrande næste gang.
Og det var ikke kun hårdt, fordi de blev syge af at bade i forurenet vand, jævnligt havde problemer med at købe mad og benzin eller fik en elendig betjening såvel i forretninger som på hoteller og restauranter.
Det var også hårdt, fordi de på trods af glastnost og perestroika ikke kunne rejse, hvor de ville uden at trodse de gamle, stivnede kontrolsystemer.
Det gjorde de til gengæld adskillige gange helt bevidst ved at køre uden for den fastlagte rute og ved at overnatte i deres eget telt eller hos venner i stedet for på de ellers obligatoriske Inturist-hoteller.
- For vi ville gerne vise, at deres kontrtol er helt latterlig og formålsløs. Nu, bagefter, kan de jo se, at der ikke er sket nogen skade ved, at vi har brudt reglerne, forklarer Nina.
Men det, som den danske familie måske oplevede som mest ubehageligt og underligt, var at rejse rundt blandt folk, der lignede dem selv, men i et land, hvor alt ligesom er gået skævt.
- Overalt har jeg set den samme ligegyldighed, det samme had til arbejdet gentaget i enorm målestok. Alt bliver sløset bort på en trist og ansvarsløs måde, som kun efterlader rod, forfald, forurening og en forsumpet samfundsmoral, skriver Hjalte et sted i bogen."
Ny titel af det berejste par, som efterhånden har været det meste af jorden rundt på motorcykel med deres to nu halvstore børn. Det lykkedes dem i 1988 i kraft af den nye sovjetiske åbenhed ogved den sovjetiske forfatterforenings indflydelse at få tilladelse til at rejse fra Leningrad til Sibirien helt på egen hånd og forholdsvis ukontrolleret med telt og motorcykler. Bogen fortæller isædvanligt ligefremt sprog og skiftevis af de to forfattere om rejsens oplevelser, positive og negative. Familien evner, som tidligere, at høre, se og sanse med alle antenner ude og fravriste selvden mindste ting en oplevelse, der er værd at fortælle videre. (Den første del af rejsen er plaget af sult, og den sidste af kulde). De kommer i kontakt med mange almindelige mennesker, som fritfortæller løs. De står i kø med russerne og lærer at klare sig med det man kan få. Først i bogens slutning røbes det, at der manglede nogle tilladelser - de måtte alligevel ikke. Sovjet bliversåledes næppe strakscampingfolkets nye mål, men bogen henvender sig, som de forrige, til alle rejsebogsentusiaster og til folk, som gerne vil vide noget om forholdene i Sovjet nu
Birgitte Bornæs