Nina på rejse alene i Iran

UHA! KAN MAN DET? Ja, men det har kostet mod sved og tårer i de tre måneder hvor jeg med bus og fly rejste alene gennem det kæmpestore land som strækker sig fra det Kaspiske hav i nord til den Persiske Golf i syd, fra Irak i vest til Afghanistan i øst.

Iført min strenge islamiske påklædning kunne ingen genkende mig som udlænding - men jeg prøvede også alt det som er strengt forbudt... Jeg kom så tæt på livet i Iran at det begyndte at gøre ondt. Ingen rejse har nogensinde berørt mig så personligt som denne.

De iranere jeg traf var hverken terrorister eller religiøse fanatikere, de var tværtimod utrolig venlige mennesker, som var meget interesserede i Vesten. Hvis Islam er på fremmarch er det i hvert fald ikke i Iran. Den religiøse tvang får med større og større hast iranerne til at miste troen, og alt det som præstestyret har forbudt findes alligevel i det skjulte. Jeg har fotograferet overalt, både i hjemmene og på gaderne, hvad der flere gange bragte mig på kant med det frygtede hemmelige politi.

Efter lysbilledforedraget er der mulighed for at stille spørgsmål, og jeg vil fremvise nogle smukke farverige kjoler, bukser og tørklæder fra de livlige kurdere i nordvest. Fra Qaskai-nomaderne i indlandet har jeg hjembragt en festlig dragt, hvor der ikke er sparet på nylonvelour, pailletter og guldbånd. Og fra Hormoz øen i syd har jeg flotte broderede silkebukser. De som har lyst, kan selv prøve den islamiske dragt for kvinder, og forestille sig hvordan det er at have den på i tredive graders varme.

Alt i alt et to timers show inklusive pause, fremvisning af dragter, samt spørgsmål og svar. Jeg medbringer selv apparatur, arrangøren sørger for lærred og mørklægning.