Solvognen. Fortællinger fra vores ungdom
Fortællinger fra vores ungdom er den første samlede beretning om teatergruppen Solvognens aktioner og opførelser fra starten i 1969 til gruppen blev nedlagt i 1983.
Nina Rasmussen fortæller om sit liv, om kærligheden, teateret og det store eksperiment for at gøre verden til et bedre sted at leve.
Nina om bagrunden for bogen om Solvognen
Jeg planlagde at skrive en bog om hvordan teatergruppen Solvognen opstod og hvor vi kom fra, og give et farverigt billede af tiden og de miljøer vi færdedes i. Min synsvinkel skulle være de oplevelser jeg og de andre havde dengang vi lavede forestillingerne. Jeg ville fortælle om hvorfra vi fik ideerne, hvordan vi realiserede dem - og om vores liv og aktiviteter i Spillehuset, på Christiania og i København og Danmark.
Vi var i 1969 tre venner som grundlagde teatergruppen Solvognen. En forlod hurtigt gruppen og en anden er siden død, så jeg er den eneste som har været med helt fra begyndelsen og til slutningen da vi nedlagde gruppen efter 11 år og 40 forskellige forestillinger og happenings. Adskillige af de mange som i tidens løb var med i Solvognen er nu døde, så det var nu eller aldrig, hvis den bog skulle skrives. Igennem hele Solvognens aktive periode opretholdt vi streng anonymitet. Nu mere end 10 år efter gruppens opløsning, kan anonymiteten brydes, og historien fortælles.
Der er, bortset fra et væld af avisartikler og notitser, skrevet meget lidt om Solvognen. Forståeligt nok, fordi vi var svære at komme nær, og vi selv skrev meget lidt ned. Det lidt som er skrevet (Een bog "Solvognens sceneteater" og en artikkel i "Kunst er våben" og nogle specialer) bygger på betonmarxistiske analyser... Og en forkert formodning om at Solvognen sikkert var udsprunget direkte fra studenteroprøret, slumstormerne og de mest højtråbende teatermiljøer. Solvognens aktører er også blevet beskyldt for at være både tyve og terrorister, selv om Solvognens medlemmer aldrig har kæmpet imod politiet, lige meget hvad der skete. Det skal nævnes at Solvognen for sin julemandshær, af Statens kunstfond modtog en litteraturpris på 20.000 kroner, hvilket dengang vakte stor forargelse.
Historien om Solvognen er et farverigt og morsomt stykke Danmarks- og kulturhistorie, som jeg syntes fortjente at blive fortalt og husket. Solvognens gamle papirer, avisudklip og gulnede manuskripter findes endnu, og ikke mindst erindringen om den poesi, den kærlighed og det vanvid som drev os. Desuden findes en rigdom af ikke tidligere offentliggjorte fotos fra dengang.
Jeg ønskede at skrive en underholdende bog om Solvognen, som indeholder de rigtige oplysninger, men ikke er noget videnskabeligt værk. Det skulle være en bog som fortalte om hvordan vi lavede vores forestillinger og gadeaktioner - de bedste og de værste. Bogen skulle kunne læses af alle der ville lade sig underholde, fascinere eller forarge af denne epoke, som nu er historie. Jeg tror at Solvognens ikkevoldelige og fantasifulde politiske teater også vil kunne inspirere nutidens unge.
Nina donerede sin samling af Solvogns plakater til Kunst og Industrimuseet hvor de kan ses på deres hjemmeside
Udgaver
1. udgave Rosinante 2002
Paperpack Rosinante 2004
Lydbog, Den Grimme Ælling 2003
E-bog Lindhart og Ringhof 2017
E-lydbog Lindhart og Ringhof 2018
Anmeldelser
Anmeldelse i Politiken 2004-10-30 - Anmeldt af Steffen Larsen
Anmeldelse i Information 2002-11-23 - Anmeldt af Anne Middelboe Christensen
Anmeldelse i Højskolebladet Årg. 128, nr. 7 (2003) - Anmeldt af Niels H. Elberling
Anmeldelse i Jyllands-posten 2002-11-30 - Anmeldt af Henrik Lyding
Anmeldelse i Folkeskolen Årg. 120, nr. 10 (2003) - Anmeldt af Annette Westrup
Anmeldelse i Berlingske tidende 2002-11-14 - Anmeldt af Per Theil
"De troede på julemanden, sol og socialisme. Nina Ramussen har skrevet et flot, personligt-historisk dokument om et af 1970ernes mest anarkistiske eksperimenter: Teatergruppen Solvognen...Tro det eller ej! Der var engang, hvor dansk teater ikke sad med røven i kukkassen og diskuterede belægningsprocenter, siddepladser og tilskudsordninger. Der var engang, hvor dansk teater havde visioner og elskede at lege røvere og soldater med den politiske virkelighed. Det var med andre ord, enormt fede tider for det politiske teater i 1970erne. Og det er, på sin egen helt personlige måde, en helt fed bog om Solvognen, som Nina Ramussen - selv en stor del af historien - har skrevet. Fed på flere måder, men især fordi hun på e´n gang står med begge fødder solidarisk plantet i et af 70ernes mest anarkistiske eksperimenter og - med årenes afstand - tør vedstå sig den naivitet, der også gemte sig et sted bag visionerne. ...En fortælling, der folder sig ud som en teater-, samfunds- og kulturhistoire, som Nina Rasmussen med fiktionens delvise greb får skrevet med ind. Alle hendes forelskelser, mænd, børn og aborter, Fristaden Christiania som bo- og spilleplads, fællsskabet i det hele taget - fra bunkepul til solenergi og gruppeteater. Kan man så andet end blive lidt misundelig på alt det, der skete? ...Solvogenn troede nok på julemanden, men de troede i det mindste på noget."
"... Elskoven fylder mest i Nina Rasmussens bog om årene med teatergruppen Solvognen. Blidt, drømmende, trodsigt, smertefuldt - elsket bliver der hele tiden, med en eller to eller ti og helst i det fri. Ponten er, at elskovens kraft styrker oprørstrangen, for dette er 70erne, hvor idealismen hersker med stram hud og udødelighed. .. Nina Rasmussen fremstiller sig selv som en skøn blanding af protestmagerske og poet, og hun vinder respekt for sin kompromisløshed. ..Det er rystende så historisk denne bog virker. For hvor er denne heftige politiske energi blevet af, nu 30 år efter? Hvor er naiviteten cyklet hen? Hvor er kampen for demokratiet og fællesskabet? Hvor er ubekymretheden omkring pengene og jobbene? ..Nina Rasmussen kan berette i mikro-detaljer, så hun kunne få den alternatrive Elefantorden for eminent erindring.... For os, der var for unge til at være med dengang, er bogen en underholdende og længe ønsket aftegning af Solvognenes aftryk i teaterhistorien. Solvognens sammenbrudsagtige forestillinger beskrives i detaljer tæt på dagbogstempo, men sprogligt er der sus over feltet, der svarer til Nina Rasmussens tæft for motorcykler. Ordene kører stærkt - og i enkeltsporede sætninger. Og så formår hun at skrive replikker, så selv udvekslinger om et par bukser eller en kop te eller en slidbane bliver interessante. Sproget syrer og bobler, lige som hun selv... Bogen er en feminstisk opsang. Nina Rasmussen gør sig i hvert fald til talskvinde for vor tids attråværdige kvindeliv, hvor kvinden gør det, hun har lyst til - først og fremmest at kombinere karriere og børn på uortodoks vis, takket være en ekstrem vilje, der sejrer over manglen på nattesøvn. Måske er hun bare sådan, denne Nina. Energisk ind til det ukuelige. Hendes bog er i hvert fald gennemstrømmet af en fandenivoldsk sorgløshed, der i dag nok vækker endnu mere misundelse end hendes sexfester."
"Hendes bog er et vellykket forsøg på at beskrive denne unge og ubekymrede tid - med rette bærer den undertitlen "Fortællinger fra vores ungdom". Flertalsformen af det personlige pronomen er vigtig. For den tid var - i hverfald for Nina Rasmussen og mange andre - en kollektiv tid, en fælleskabets tid, da der skulle protesteres og manifesteres i flok... Hendes bog er et gedigent stykke kombineret teater- og samfundshistorie, beskrevet med et mylder af detaljer der gør situationerne levende og underholdende for læseren."
"- En af mine gamle venner døde for nylig. På dødslejet fortalte han, at tiden med Solvognen havde været højdepunktet i hans liv. Det var simpelthen det sjoveste, han nogensinde havde været med til." fortæller Nina Rasmussen. Derfor skrev hun historien om Solvognen, der netop er udkommet på forlaget Rosinante. En erindringsbog, et tidsbillede og et stykke samtidshistorie på 400 sider af en forfatter, der ikke er bleg for at kalde sig 'en gammel hippie'. ... Solvognens historie er uløseligt knyttet til Christiania. Forestilingerne i Den Grå Hal skabte sympati om Fristaden, og beboerne lod sig beglo af søndagsturister, der måbede over løsgående gæs, gale opfindere og friluftssex. Men Solvogen var bedst, når man legede røvere og soldater med hele den danske virkelighed. - Vi slog i den bolledej, vi befandt os i. Vi var dybt forankrede i dansk kultur og elskede dronning Margrethe mere end Stalin og Mao."
Nina Rasmussen, kendt som rejsebogsforfatter, har i denne bog beskrevet den alternative teatergruppe Solvognen, som hun selv var med i som skuespiller, scenograf, dramatiker og tekstildesigner fra oprettelsen i 1969 til nedlæggelsen i 1983. Det er et spændende stykke teater- og samfundshistorie med appel til dem, der var unge dengang, og unge med interesse for tidligere tiders ungdomsoprørere. Det er en meget detaljeret beskrivelse med et mylder af personer, som bygger på research i aviser og blandt folk med tilknytning til Solvognen og Christiania. Beretningen er personlig, men med en vis distance. Ud over Solvognens historie med levende beskrivelser af de mest spektakulære happenings og forestillinger får man også et indtryk af N.R.s personlige liv med kærester, børn og fællesskabet i Fristaden Christiania. N.R. tegner et billede af en gruppe ikke voldelige samfundsoprørere på venstrefløjen uden særlige partitilhørsforhold, en samling originaler, anarkister, syrehoveder og drømmere. At ungdomsoprøret, som det manifesterede sig gennem Solvognen, også kunne have negative sider, skjules ikke, men det går som en rød tråd gennem bogen, at det ikke var ligegyldigt og ofte også sjovt. Desværre mangler der et register Jytte Kjær Schou