landet

Rejsen til landet der ikke findesrejsen2

Rejsen til landet der ikke findes

Forfatterne og globetrotterne Hjalte Tin og Nina Rasmussen greb chancen for at opleve Kurdistan - landet der ikke findes - da grænserne for et øjeblik åbnede sig efter USA's krig mod Irak. I en rød 2CV kørte de fra Århus mod et af verdens mest urolige områder for at møde menneskene bag mediernes dramtiske overskrifter i Irak, Syrien og Tyrkiet.

Med kalechen rullet ned og åbne sanser rejste forfatterne på kryds og tværs gennem Kurdistans ørkner, bjerge og byer for at opleve en verden, som først nu er ved at åbne sig for os. De besøger turkomaner i oliebyen Kirkuk, engletilbedernes underjordiske helligdom, smuglere på grænsen til Iran oig skattejægere i armenske bjerglandsbyer og går på opdagelse i storbyer fra Diyarbakir til Bagdad.

Rejsen til landet der ikke findes er en personlig beretning rig på oplevelser og sansninger om to menneskers møde med et umådeligt gæstfrit, plaget og storslået land. Den giver et overraskende og kontroversielt førstehåndsbillede af Kurdistans lykkeligste sommer.

Udgaver

1. udgave Rosinante 2004
Hardback udgave, Rosinante 2004
Gyldendals Bogklub 2004
Lydbog, Danmarks Blindebibliotek 2004
Lydbog, Den Grimme Ælling 2004
Punktskrift, Nota 2011
E-bog Lindhart og Ringhof 2017
E-lydbog Lindhart og Ringhof 2018

Anmeldelser

Anmeldelse - Anders Jerichow Politiken

"Gennem Kurdistan i en rød 2CV. Hjalte Tin og Nina Rasmussen har skrevet en forrygende bog om en eventyrlig rejse."

"Ikke alle stunts bør efterlignes af os andre, det gælder også eventyrerne Hjalte Tin og Nina Rasmussens seneste rejseprojekt til "landet der ikke findes".

Projektet var for så vidt enkelt nok: Man tager en rød 2CV, årgang 1986, flår bagsæderne ud og pakker rariteten med telt, bøger, læssevis af film, to soveposer og det løse, og så kører man til Kurdistan i fire måneder og skriver ned hvad folk siger.
Hvor enkelt det end lyder, er det dog ikke gjort før, heller ikke ufarligt - derfor ikke anbefalelsesværdigt, selv for eventyrlystne med bedre køretøjer og mindre sarte maver - ligesom det ikke er ufarligt for de kurdere, som med risiko for egen sikkerhed begiver sig ud i samtaler med de besøgende gæster fra det høje Nord.

Resultatet er forrygende, en rejsebog til en nation, der tæller flere mennesker, end der er libanesere, jordanere, israelere og palæstinensere tilsammen.
Men det er vel at mærke en nation, der ikke nyder international anerkendelse af nogen ret til selvbestemmelse og derfor ikke har en egen stat.
Rejsen til Kurdistan er derfor en rejse til Irak, Syrien og Tyrkiet og kunne have bragt de to forfattere videre til Iran - de fire stater, som har delt den kurdiske nation imellem sig.

Det fører Hjalte Tin og Nina Rasmussen og deres røde 'Flyvende tæppe' over imponerende bjerge, vidtstrakte ørkener og op gennem kurdernes fantastiske dale, hvor dette sympatiske folkeslag har tilbragt de seneste fire tusinde år.
Rejsens princip er lige så bensindet, som det er praktisk redebon: Man drikker al den te man bliver budt, man lader sig invitere hjem til fattig og rig. Man sover i sovepose under åben himmel den ene dag, i telt den anden, hjemme hos en fattig bonde den tredje, i et beskedent herberg den fjerde, hos skumle benzinsmuglere den femte osv.
Står der en hest og et æsel, forsøger man at age videre på den led, uden saddel, uden stigbøjler.
Og når hest og æsel fluks smider Tin og Rasmussen af tager man bare det flyvende tæppe, 2CV'en, videre.
Kort sagt: Når man får at vide, at en vej er utilgængelig, er det naturligvis den, man vælger, op ad stejle bjergspor, gennem vandløb og ud, hvor himmel møder jord.

Nina Rasmussen er den utilslørede impressionist, som helst lader skæbnen vise vejen.
Hjalte Tin kan tilsyneladende - til hendes lejlighedsvise irritation - ikke helt tøjle sit udviklingsforskergen.
Hun vil snakke, han vil interviewe.
Men skrive kan de mildest talt begge, og takket være hans nemme fingre og en god værktøjssamling kommer den røde vogn efter diverse nådige stop også ud af Mellemøsten igen.
Og deres skiftende og lige levende dagbogsoptegnelser vidner om ikke kun en sjælden rejse, men også en sjælden nation: Kurdistan.
Det er et sejt og stolt folkefærd, der derved gives en chance for at tale til verden om sit vidunderlige land.
Som det hedder, "kun bjergene er kurdernes venner", men kurderne har nu to venner mere: Hjalte Tin og Nina Rasmussen.
Deres bog vidner om et historisk stykke uretfærdighed.
I Tyrkiet og Syrien, hvor kurderne udgør omkring en femtedel og en tiendedel af befolkningen, skal dette mindretal leve med en massiv overvågning og konkret undertrykkelse.
Og i Irak skal de acceptere en uomgængelig begrænsning af deres frihedsambitioner.
Gennem 12 år har de nydt godt af international beskyttelse mod Saddam Hussein, men nu, hvor diktaturet er væk og kurderne under Tin og Rasmussens besøg oplevede en lykkelig sommer med den bedste mulighed for frigørelse i årtier, må de alligevel acceptere, at deres lod er selvstyre, ikke uafhængighed.
Skønt diverse mavepiner, dehydrering, svingende søvn og punkterede dæk m.m. er forfatternes nødvendige følgesvende, er det kurderners rå skæbne og absolut ikke forfatternes afsavn, deres sympatiske rejsebog handler om i medrivende tekst og fotografier fra landet, som ikke findes.
Det er oplevelsen af kurderne, det gælder, kurdisk hjemmeliv, kurdiske unge, kurdiske traditioner, kurdisk historie og alle kurdernes undertrykkere, oplevet, sanset, fortolket, nærmest fordøjet.

Før sidste forårs krig demonstrerede Tin og Rasmussen imod USA's krigsplaner.
Under bogens rejse lige efter krigen overraskes de over, hvordan de dog "kunne protestere mod, at Saddams styre blev fjernet", men det lader også folk som kurderen Sala varsle, hvad vi nu efter bogens udgivelse ser: "Jeg kysser amerikanernes hænder, fordi de har fjernet Saddam, men jeg kan ikke lide at se fremmede bestemme i mit land". "Vi venter bare, til de er ukampdygtige, og så smider vi dem ud", siger hans søn.

Hjalte Tin og Nina Rasmssen kommer ikke med løsninger på Kurdistans problemer og ikke med overvældende moralisering ud over deres irritation over den overvågning, som især i Tyrkiet og Syrien er kurdernes hverdag.
Deres ærinde er at kaste lys på et folk med et land, men uden en stat. Landet ligger, hvor det hele tiden har ligget, og hvor kurderne hele tiden har boet. Men staten hører til de drømme, som kurdisk historie er gjort af. I denne dejlige bog lever drømmen og kurderne, gør de."

Anmeldelse - Henrik Lyding, Jyllandsposten

"Det er velgørende at læse bøger som denne... sanseapparatet er skruet op på fuldt blus under hele rejsen...Allerede efter de første ti sider suges jeg med ind i deres fortælling, mærker ørkenheden og angsten for noget uforudset, mens de lister sig ind i Kurdistan i en gammel, knaldrød 2CV."

Anmeldelse - Michael Irving Jensen, Information

"Eventyrparret Nina Rasmussen og Hjalte Tin har været på en ny færd ... lad det være sagt med det samme: Bogen er udtryk for orientalisme af værste skuffe...

Eventyrparret skriver godt, let og floskelpræget...De drøner gennem regionen på værste zapper-kulturelle manér uden tid til reflektion, fordybelse eller ro. Zap. Zap.

Anmeldelsen fik Annemarie Løppenthin, vejleder og lærer for indvandrere i Ishøj, til at skrive et læserbrev til Information: Rejsedagbogen fra Kurdistan af Hjalte Tin og Nina Rasmussen forarger Michael Irving Jensen voldsomt - 'Orientalisme af værste skuffe', lyder dommen.
Mens jeg ivrigt har vendt siderne for at følge med 'Det Flyvende Tæppe', har jeg vidst, at jeg måtte skrive til forfatterne, spørge dem om nogle meninger, diskutere et par synspunkter.
Men anmeldelsen kalder på en øjeblikkelig kommentar.
Først og fremmest har jeg været begejstret for denne uddeling af billeder og indblik fra et ukendt land. Kurdistan findes jo ikke: Dette faktum er meget effektivt slået fast, ikke bare af de tyrkiske magthavere, men af omverdens generelle fortielse.

Her nogle eksempler: Jeg har mødt veluddannede danskere, der grinede og troede, at det var et Anders And-ord som Langbortistan.
Ordet Kurdistan findes ikke i de mest solgte rejsebøger om Tyrkiet.
Flere indvandrerlærere har ikke vidst, hvad der foregik i deres klasse, når rasende tyrkiske kursister bad kurdere, der præsenterede deres oprindelsae, om at holde kæft.
Danske turister i Tyrkiet har intetanende lyttet til tyrkiske dansktalende guiders forklaring på, hvorfor så mange danskere fik et dårligt indtryk af tyrkerne: De tyrkiske indvandrere i Danmark var i virkeligheden bare kurdere!
Derfor fortjener kurderne den omtale, den flotte reklame, som bogen giver...
Den totale forargelse overlader jeg til en anmelder, hvis analyser jeg iøvrigt sætter pris på. Her ser det ud til, at hans sko er for små - og at han måske har zappet lidt over siderne?"

Anmeldelse - Marianne Rugkåsa, Rådet for Kurdernes Rettigheder (Oslo) hjemmeside www.kurdistan.no

"At både kvinner og menns historier gjenfortelles er med på å gi et relativt nyansert bilde.
På denne måten gir boka et bilde av livet i Kurdistan som gør bakenfor og nyanserer den informasjon som ofte gis i det generelle nyhetsbildet.
Boka bidrar med andre ord til å gi oss bilder av noen av de menneskene mediene forteller om og som er gjenstand for den politikk som føres overfor Irak,
Tyrkia og Kurdistan.

Spesielt interessant er det å høre fortellingene til mennesker som har opplevd undertrykkingen fra Saddam Husseins regime, deres opplevelser fra krigen og deres tanker om framtida."

Litteratursiden af Vibeke Hove Hansen

"En sympatisk rejsebog, der giver et godt førstehåndsindtryk og mange facts om egne, som man ellers ikke kan rejse rundt i for tiden.
Jeg vil mene, at Hjalte Tin og Nina Rasmussen er vor tids bud på en Jens Bjerre, en Hakon Mielche eller en Jørgen Bitsch."

En spændende rejseberetning fra et af verdens brændpunkter: Kurdistan - landet der ikke findes. Eventyrparret opsøger ukendt land lige efter Saddam Husseins fald.

I en knaldrød 2CV, som er ombygget og påmalet ”Danmark” og ”Det flyvende tæppe” på arabisk, kører ægteparret ud på en spændende rejse. De starter i Århus i maj 2003 lige efter, at krigen er erklæret afsluttet. I 4 måneder rejser de rundt og krydser helt uforfærdede grænserne mellem Tyrkiet, Irak og Syrien. ”Det flyvende tæppe” kører over bjerge, gennem dale, byer og ørkener. Turen er ikke ufarlig. Der er mange strabadser og spændende episoder. De har en eminent evne til at komme i kontakt med lokalbefolkningen, hvor de møder stor gæstfrihed, og de får således mange gode og spændende historier.

Konceptet er velkendt fra deres tidligere rejsebøger. De skiftes til at skrive kapitlerne, og de er begge gode fortællere og iagttagere. Der er mange fine observationer og refleksioner også over øst/vest forholdet. Man får et indblik i kurdernes drømme, traditioner, blodige historie og rettigheder i de forskellige lande. Forfatterene får undervejs et mere nuanceret syn på krigen, som de inden turen var modstandere af. De mener også, at Tyrkiet skal med i EU.

En sympatisk rejsebog, der giver et godt førstehåndsindtryk og mange facts om egne, som man ellers ikke kan rejse rundt i for tiden. Jeg vil mene, at Hjalte Tin og Nina Rasmussen er vor tids bud på en Jens Bjerre, en Hakon Mielche eller en Jørgen Bitsch.

Bogen er illustreret med med gode farvefotos, og kortmaterialet er fint.

Rosinante, 2004. 330 sider. Kr 299,-

 biblioteket antikvariat