mekka

Pilgrim i Mekkamekka2Pilgrim i Mekka. En fest, en anstrengelse og et højdepunkt i livet

Jeg konverterede til Islam og antog navnet Aisha.

Iført islamisk beklædning tog jeg med på den store pilgrimsrejse Hajj.
Det er en fantastisk oplevelse at se de mere end tre millioner pilgrimme strømme gennem den fredhellige by Mekka, der er samlingspunkt for alle grene af islam.
Vi besøger også Moskeen i Medina hvor profeten Mohammed ligger begravet og vi komme med ind i den hellige moske I Mekka, som alle verdens muslimer vender sig imod når de beder. Her kommer vi med rundt om Kabaen med den legendariske sorte sten.
Rejsen fortsætter til Mina hvor pilgrimmene bor I telte og djævelen stenes.
Pilgrimsrejsen er en fest, en anstrengelse og et højdepunkt i livet. I dette foredrag fortæller jeg om en rejse hvor jeg møder de troende muslimer fra deres bedste side.

Udgaver

1. udgave Rosinante 2007
E-bog Lindhardt og Ringhof , 2017
Lydbog, Den Grimme Ælling 2008, 2012,
E-lydbog, Lindhart og Ringhof 2018

Anmeldelser

Lektørudtalelse

For alle, især kvinder, der interesserer sig for at se en side af islam, som de færreste ikke-muslimer kan få indblik i.
Beskrivelse:
Forfatteren beskriver en pilgrimsrejse til Mekka set indefra. Hun konverterede til islam i 2006 og fik navnet Aisha.

Man kan kun få adgang til de hellige steder Mekka og Medina i Saudi-Arabien, hvis man er muslim. Vi får derfor et helt enestående vidnesbyrd om pilgrimsfærden hajj, som forfatteren gennemførte sammen med en busfuld andre danske pilgrimme bl.a. Naser Khaders mor.
Enhver muslim skal helst en gang i sit liv gennemføre denne rejse; de hellige steder er derfor samlingspunkt for vidt forskellige nationaliteter. Forfatteren beskriver færden dag for dag gennem de mange rituelle trin på rejsen. Mange bliver syge undervejs, da man bl.a. skal overnatte i teltlejre, under åben himmel og tæt stuvet sammen på hoteller. Det hele er sat i et meget praktisk system næsten som en chartertur med udlevering af mad og helligt vand, indkøbscentre til shopping, sikkerhedstjek osv
Sammenligning:
Forfatteren har tidligere skrevet adskillige rejsebøger, bl.a. sammen med sin mand Hjalte Tin. Hun har rejst alene i Iran og Albanien. Denne bog adskiller sig fra de øvrige ved at gå tæt på religionen. Vi har mange bøger om islam og det at være muslim. Men ingen, der som denne er en personlig beretning om hajj set med danske øjne
Samlet konklusion: En meget nuanceret, solidarisk skildring af muslimers store rejse. Burde være pligtlæsning for alle, der ønsker at se en anden side af islam end terroristernes
Jette Landberg

bib2 antikvariat2