Helt Elektrisk Jorden Rundt

Min Arabiske Rejse

Rejsen til landet der ikke findes

Held og Lykke

Hjælp!

Solvognen

Himalaya i Sigte

Alene i Iran

Som en Albansk Jomfru

Fra Cape til Cairo

Hos Fremmede Venner

At Rejse

Sommer Hele Året

HOS FREMMEDE VENNER

På motorcykel gennem Sovjet


Læs mere om FOREDRAGET

Søg efter bogen på BIBLIOTEK.DK

Søg efter bogen på E-BOGHANDEL.DK

Gå til ANTIKVARIAT.NET

Denne bog kan købes på tysk! Søg efter bogen på AMAZON.DE

"Hos fremmede venner" fortæller den barske, overraskende historie om den seks måneder lange motorcykel-odyssé fra Leningrad og Moskva i vest, over Kaukasus' vilde bjerge, gennem Centralasiens ørkener til Sibirien i øst. Forfatterne beretter om deres møde med et smukt og storslået land, om at stå i kø efter mad, om jagten efter et sted at sove, om forhør hos KGB, og først og sidst om russerne, de fremmede venner, der altid dukkede op for enden af vejen.

Udgaver
Første udgave, Gyldendal 1989
Gyldendals Bogklub
Gyldendals Paperbacks
Gyldendal AV lydbog
Tysk udgave, Frederking und Thaler Verlag, München
Tysk, østrigsk, svejsisk bogklubudgave: EBG Verlag, Kornwestheim; C.A.Koch's Verlag, Gütersloh; Deutche Buch-Gemeinschaft, Wien; die Buch- und Schallplattenfreunde, Zug/Schweiz




Anmeldelser

Susanne Bjertrup i Weekendavisen:
""Hos fremmede venner" er en meget rig bog"


Jan Michaelsen i Land og Folk:
"Bogen "Hos Fremmede Venner" følger på glimrende vis deres rejsebøger fra Latinamerika og Det fjerne Østen op. De to forfattere får via ord, ord og atter ord (plus en række glimrende farvefotos) et Sovjetunion i forandring, stagnation, krise og forvirring til at leve gennem alle siderne.
...I Moskva siger videnskabsmanden Gasan Guseinov, - Verdenshistorien viser, at alle imperier er brudt sammen, og heller ikke det sovjetiske vil vare evigt. Jeg frygter sammenbruddet kommer snart og bliver grusomt.
Det er ikke en bog, der giver tiltro til, at demokratiserings-processen i Sovjetunionen med glastnost og perestrojka vil lykkes. Ingen af de mange, som forfatterne har mødt, har den store tiltro hertil. Og intetsteds mærkes en begejstring for Gorbatjov - men derimod for Stalin!"


Søren Hansen i Information:
"Fra tidligere ved vi, at forfatterne ikke bare er gode til at opleve og suge til sig, men også til at formidle oplevelserne videre... Formen er stærkt personlig... Netop i deres møde med 'sovjetborgerne' får læseren sit største udbytte. Det er tankevækkende, midt i Gorbatjovs reformtider, så lidt omvæltningerne i Moskva influerer på folks hverdag ude i det store land. Det er velkendt at Sovjet er enormt og tungt at sætte i bevægelse, og flere steder møder de danske rejsende eksempler på, at der er mange årtier mellem udviklingen centralt og lokalt... Det er forstemmende, igen og igen at møde en fremherskende (a)moral, fremelsket af autoritært formynderi og bureaukrati, som har sat udviklingen årtier tilbage... En spændende og velskrvet bog... god fornøjelse."


Susanne Bjertrup i Weekendavisen::
"Sovjetunionen er stadig et lukket land, hvor turister får visa til bestemte rejseruter og henvises til at overnatte på fattigfine Intouristhoteller. Overhovedet det at opnå visa kan være et problem, og der måtte en invation fra den sovjetiske forfatterforening til, før de to tungt pakkede motorcykler kunne rulle i land fra færgen i Leningrad og begynde rejsen østover gennem bjerge og ørkener til det kolde Sibirien.

Som noget nyt er det imidlertid muligt at snyde systemet, når man først er kommet ind...og den danske familie blev efterhånden eksperter i uautoriserede omveje på mange hundrede kilometer.

Sovjetborgerne er ikke længere bange for at sige hvad de mener, og det giver billedet af et land, der hviler på en tikkende bombe. Sovjetunionen er både økologisk og mentalt et katastrofeområde.

"Hos fremmede venner" er en meget rig bog, der stritter i lige så mange retninger som det land , den beskriver. Fuld af oplevelser og detaljer giver den en personlig indfaldsvinkler til de store spændinger i det sovjetiske samfund. Blandingen af Hjaltes historiske oversigtsoplysninger og Ninas beretninger om de nære ting giver et meget fuldstændigt billede af det hårde liv i et land, hvor fattigdom går hånd i hånd med varemangel og byggesjusk, og hvor det er almindeligt at kvinder får op til 10-15 aborter uden bedøvelser, fordi man ikke kan opdcrive prævention.

Men de barske historier er blandet med en kærlighed til landets menensker og en glæde ved at opleve nye ting, som gør det til en fornøjelse at følge familien på dens rejse. Nok er det Sovjetunionen set med vestlige øjne, men det er øjne, som har fåët lov til at se mangfoldigheden bagved ensretningen. ..Den er helt igennem anbefalesesværdig."


Jyllandsposten:
"...Nina Rasmussens afsluttende kapitel burde være udenadslære på enhver rød partiskole og ethvert rødt partikontor. Den russiske rockgruppe DDT synger: "Revolution, du har lært os at tro på "Det Godes" uretfærdighed. Hvor mange verdener brænder vi ikke af i dit navn?"


Interview med Lisbeth Engbo i Fyns Amts Avis, Sjællands Tidende mfl.:
"Turen gennem Sovjet var familiens tredje tur på motorcykel. Men selv om både børnene og familiens rejseerfariunger efterhånden var store, oplevede de den sidste tur som langt den hårdeste.
- Det var faktisk pokkers ubehageligft ind i mellem, indrømmer Nina, der drømmer om palmer og hvide sandstrande næste gang.
Og det var ikke kun hårdt, fordi de blev syge af at bade i forurenet vand, jævnligt havde problemer med at købe mad og benzin eller fik en elendig betjenning såvel i forretninger som på hoteller og restauranter.

Det var også hårdt, fordi de på trods af glastnost og perestroika ikke kunne rejse, hvor de ville uden at trodse de gamle, stivnede kontrolsystemer. Det gjorde de til gengæld adskillige gange helt bevidst ved at køre uden for den fastlagte rute og ved at overnatte i deres eget telt eller hos venner i stedet for på de ellers obligatoriske Inturist-hoteller.
- For vi ville gerne vise, at deres kontrtol er helt latterlig og formålsløs. Nu, bagefter, kan de jo se, at der ikke er sket nogen skade ved, at vi har brudt reglerne, forklarer Nina.

Men det, som den danske familie måske oplevede som mest ubehageligt og underligt, var at rejse rundt blandt folk, der lignede dem selv, men i et land, hvor alt ligesom er gået skævt.
- Overalt har jeg set den samme ligegyldighed, det samme had til arbejdet gentaget i enorm målestok. Alt bliver sløset bort på en trist og ansvarsløs måde, som kun efterlader rod, forfald, forurening og en forsumpet samfundsmoral, skriver Hjalte et sted i bogen."