Helt Elektrisk Jorden Rundt

Min Arabiske Rejse

Rejsen til landet der ikke findes

Held og Lykke

Hjælp!

Solvognen

Himalaya i Sigte

Alene i Iran

Som en Albansk Jomfru

Fra Cape til Cairo

Hos Fremmede Venner

At Rejse

Sommer Hele Året

ALENE I IRAN


Læs mere om FOREDRAGET

Søg efter bogen på BIBLIOTEK.DK

Søg efter bogen på E-BOGHANDEL.DK

Gå til ANTIKVARIAT.NET

Forfatteren og globetrotteren Nina Rasmussen har tidligere foldet sin levende iagtagelsesevne, eventyrlyst og fortælleglæde ud i bøger om Sydamerika, Sovjet, Afrika, Det Fjerne Østen og Albanien. Her er hun på rejse i Iran, det land der gennem flere tusind år har været den vigtigste forbindingslinje mellem Europa og Asien.

I de mere end tyve år der er gået siden ayatollah Kohmeinis islamiske revolution har landets mere end tres millioner indbyggere levet afsondret fra resten af verden under de konservative præsters regime. Hvordan ser den menige iraner idag på sit liv, hvordan former hverdagen sig for alle dem, der er blevet usynlige bag mediernes dramatiske overskrifter?

Nina Rasmussen rejser gennem det umådeligt afvekslende land, besøger nyrige forretningsfolk og ganske almindelige børnefamilier i storbyer som Isfahan, Teheran, Shiraz, tager til bryllup hos qashqai-folket i de golde, uvejsomme bjerge mellem Kazeroun og Golfen, og på kvægmarked i Kurdistan. Overalt opløser præstestyrets livsfjendske moralforskrifter sig i konkret menneskelig sorg og glæde, i gæstfrihed, nysgerrighed og begær.

Udgaver
Første udgave, Rosinante 1999
Gyldendals Bogklub
Bogklubben Samtid
Rosinante Paperbacks
Lydbog, Den Grimme Ælling
Dansk Litteraturselskab, MagnaPrint udgave
Nederlandsk udgave, Arena, Amsterdam




Anmeldelser

Pernille Bramming i Aktuelt:
"Nina Rasmussen er den mest fantastiske rejsende overhovedet. Alene i Iran er den mest interessante rejseberetning, jeg nogensinde har læst."


Pernille Bramming gav fem stjerner i Aktuelt:
"Nina Rasmussen er den mest fantastiske rejsende overhovedet. Hun stoler på sin intuition og tager imod enhver person, hun føler sig tryg ved. Derfor er Alene i Iran, den mest interessante rejseberetning, jeg nogensinde har læst.

...Sikke et indblik man får i det iranske samfund og den mangfoldige, iranske kultur; så ærligt, levende og ligetil fortalt. Her er ikke nogen intellektuel tour de force med gengivelser af stabler af bøger om historie, politik og samfundsforhold, sådan som for eksempel Carsten Jensen excellerer i sine rejseberetninger. Nej, her er der mennesker og menesker og atter mennesker, og det er dog dem, det er allermest spædende at læse om.

Med Alene i Iran har Nina Ramsusen skabt den ypperste form for et kulturmøde, drevet frem af nysgerighed, et åbent sind og en overbevisning om, at det hele skal med, både skidt og kanel."


Kristen Pruzan Mikkelsen i Berlingske Tidende:
"Ikke siden Jakob Holdt i 1977 beskrev sine fem år som bums i USA i den opsigtsvækkende "Amerikanske Billeder", har en dansk forfatter, mig berkendt, forsøgt at glide ind i en fremmed kultur med så øjenåbnende et resultat som Nina Rasmussen i "Alene i Iran".

Drevet af grænseløs nysgerrighed har den frygtløse, rejsevante 56-årige forfatter gennemrejst det ayatollah-terroriserede muslimske land på kryds og tværs, dels ene kvinde, dels sammen med kurderen Shahin. Det er der kommet en bemærkelsesværdig bog ud af.

...Hun er ikke bare dristig, men også dumdristig, som når hun siger ja tak tili at køre hjem med en ung mand, hun har set fem minutter på en busteminal. Hun oplever uforudsigeligheden nærmest euforiserende og stoler i øvrigt på sin intution. Hun evner at leve i nuet, glide med strømmen og tage oplevelserne i den rækkefølge, de kommer. Og der kommer mange.

...Hvis Nina Rasmussen har en politisk dagsorden, er den klart for de jævne, undertrykte iranere og kurdere og imod præstestyrets mørkemænd og deres terror, ensretning og hykleri. Langsomt afdækkes det dybt perverterede styres grusomheder mod ganske almindelig menneskelig adfærd. Som i DDR før Murens fald følger det hemmelige sikkerhedspoliti hendes færden. Stikkeren møder hun i hans hjem i Teheran, før hun forlader landet.

...Nina Rasmussen tager fordomsfrit imod alt, hvad der kommer... Efter i ugesvis at have følt det ekstremt hårdt ikke at have rørt ved at andet menneske, overgiver hun sig til en forbudt intimitet med en revolutionsgardist med glasøje. Og det i et land, hvor utroskab takseres til 80 piskeslag for manden og kvinden stenes til døde."


Eva Hein i BT, der gav fem stjerner:
"Jeg ville egentlig ikke have troet at det kune lade sig gøre. Og slet ikke at nogen ville have mod til at gøre det - ene kvinde at rejse igennem Iran.
Men eventyreren og globetrotteren Nina Rasmussen har gjort det. I flere måneder har hun rejst fra by til by maskeret bag den obligatoriske tilsløring, som forbyder kvinder at blotte så meget som et håndled, end ikke i 40 graders varme.

...Det er et klogt og meget lærerigt portræt af Iran, Nina Rasmusen har skrevet. Med sine detaljerede rejsebeskrivelser smugler hun læseren med ind i et ellers fuldkommen lukket land, hvor man på den ene side rystes over den menneskeforagt, der ligger bag præstestyrets diktatur og på den anden side røres over den enorme menneskelighed, overskud og varme, som de mennesker, der er tvunget til at leve under disse livsfornægtende forhold, kan præstere. Beskrevet med en ligefremhed, som er befriende og dejlig fri for den frelsthed, der nogle gange præger pionerer, som har valgt at klare sig selv."


Anne Knudsen i Weekendavisen:
"Nina Rasmussen har en aldeles gudbenådet sans for fornemmelser. Hendes bog er en fremragende skildring af de oplevelser, man har, når man rejser alene i et fremmed´land. Der er kun yderst få af de antropologiske fagtekster, man kunne holde Rasmussens bog op imod, som kan konkurrere med Alene i Iran, hvad angår den tætte beskrivelse af den rejsendes ensomhed, kedsomhed, usikkerhed, neurotiske opmærksomhed på detaljer - og trang til menneskelig kontakt.

...lHun beskriver oplevelser, der genkendes af enhver, som har siddet på kaffebarerne i timesvis eller gået rundt i gaderne i håb om at møde et menneskeligt væsen, der ville snakke. Enhver, der lynhurtigt har måttet overveje, om hun turde gå med en fremmed hjem til hans familie, eller om hun snarere skulle vælge at sidde alene på sit hotelværelse og føle sig i sikkerhed sammen med fjernsynsapparatet.

... Selv om folk ikke bryder sig om præstestyret, har det virkninger. Den mest iøjenfaldende virkning, finder Ramussen i den hysteriske optagethed af sex, som præger befolkningen, og som hun selv efterhånden deler. Den perverse fantasi, som styret lægger for dagen i sin egen frygt for seksuelle forbindelser mellem borgerne, tværer tanken om sex ud i ansigtet på folk fra morgen til aften.

...Den ubekvemme påklædinig, man påtvinger kvinder, henleder opmærksomheden på deres køn med en insisteren, som ingen stilethæle og miniskørter kunne have opnået. Nina Rasmussen er 'ved at få svip' som hun skriver. Netop den personlige, kropsnære beskrivelse gør bogen ganske usædvanlig. Her har vi noget så sjældent som en bog, hvor kroppen er med - og hvor den del af kroppen, der tænker, alligevel får sit. Anbefales."


Femina på forsiden:
"Nina Rasmussen, eventyrer: Jeg stod til 100 piskeslag..."


Lisbeth Holst, Femina 17 juni 1999:
"Det vare rent held, at Nina Rasmussen aldrig oplevede de 100 piskeslag, for ifølge det iranske præstestyre havde hun flere gange gjort sig fortjent til dem. Sandsynligvis som den første vesterlandske kvinde rejste globetrotteren Nina Rasmussen tre måneder gennem Irans landsbyer og storbyer. Det blev til mødet med et stolt folk med en ukuelig livsglæde på trods af fattigdiom og undertrykkelse, men også til dage med stor ensomhed i et land, hvor kvinder må leve en isoleret tilværelse."


Interview ved Bente Linnëa Friis, Berlingske Tidende, søndag 25 april 1999:
"- Er bagtanken med dit abejde, at omverden skal tænke: Hvor tør den kvinde meget?
- Jeg rejser først og fremmest fordi en stor del af mit liv er at turde gøre, hvad jeg vil. Jeg kan blive bange, men aldrig i ret lang tid, for lysten til at opleve er altid større. Det giver også spænding at være lidt bange og mit liv skal være spændnde og sjovt, har jdg besluttet.
Men selvfølgelig må man godt tænke, at jeg er lidt modig: Bøgerne og foredragene - det bliver til mellem 50 og 100 foredrag om året - er jo mit levebrød. Og rejsen til Iran har været den sværeste nogensinde.

... - Hvorfor blev det Iran denne gang?
- Jeg ville her 20 år efter revolutionen gerne se, om iranerne virkelig var en flok fanatiske muslimer, der ligger på rad og række med rumpen i vejret, sådan optræder de jo på TV. Jeg mødte imidlertid et meget gæstfrit og livsglad flolk, der fester alle steder, hvor de kan snyde sig til det. Jeg har set iranere myldre ud af en bil på en afsides vej, hvor ingen så dem, klæde sig i farvestrålende tøj for at danse en stund.
Men den største overraskelse var, at folk generelt ikke er religiøse. Der er ingen samklang mellem befolkningen og regeringens politik.

... - Nu vi er i privatsfæren, hvorfor i alverden skal læserne involveres i dit sexliv?
- Det er heller ikke noget jeg plejer, men det hørte til historien. Jeg tænker på det sexuelle stress - for sker der endelig noget, tager det på grund af angst ikke mere end to sekunder - som jeg også blev en del af. Havde jeg blot fået en omfavnelse et par gange i løbet af de tre måneder, var jeg ikke endt op med en revolutionsagardist med glasøje. Du kan slet ikke forestille dig, hvor hårdt det er ikke at få kærtegn i så lang tid, man er fiuldstændig ødelagt.

- I praktiserer altså 70ernes åbne ægteskab?
- Slet ikke, men de to sekunder Iran kan vores forhold sagtens holde til. Vi har vores aftaler og hver sine grænser, som vi respekterer.

... - Vil du anbefale rejsen til andre kvinder?
- Nej, det tror jeg ikke. Det er jo ikke ferie, men hårdt arbejde, der kræver oceaner af tålmodlighed. Meget af tiden går med at sidde i familierne og vente på hvad der sker. Men netop det elsker jeg."


Thomas Harder, anmeldelse af TV program med NIna Rasmussen, Politiken:
"Nina Rasmussens program om sin lange rejse var dybt interessant og fængslende...Nina Rasmussen er en god og engageret fortæller med et meget kommunikerende ansigt og et klart og levende talesprog, som det er en fornøjelse at høre på... Og så havde hun virkeligt noget spændende at fortælle, som i hvert fald denne seer ikke vidste i forvejen."