Kronikker

Klummer

Reportager

Anmeldelser og Debat

GLOBALISERING

Tintrommen


(Information, 3. april 2004)

Det bliver stadig vanskeligere at forklare, hvorfor Danmark skal give u-landshjælp til lande, som klarer sig faretruende godt i konkurrencen - med os

Globalisering er ikke et nyt fænomen. Det chokerende nye er at vi ikke længere vinder hver gang. Den globale moderniseringsproces er mindst trehundrede år gammel. Globaliseringens motor er kapitalismen og dens resultat er rige og fattige nationer. Globaliseringen har ikke fjernet nationerne. Tværtimod er globaliseringen utænkelig uden nationer fordi magten organiseres i nationale stater. Danmark eksisterer endnu og er ikke ved at forsvinde. Jeg vil derfor hævde at 'globalisering' som det bruges i diskussionen af verdens nyeste tilstand forveksler den lange historiske proces med et ganske bestemt aktuelt resultat af denne proces, nemlig at vi er blevet bange for at blive udkonkurreret af U-LANDE.

At arbejde flytter ud af landet er trivielt. Dansk luftfartsarbejde er flyttet til Norge og Sverige i mange år uden at nogen har råbt op om globalisering. Løntryk i multinationale selskaber er hverdagen på masser af danske arbejdspladser. Det der gør udflytningen af SAS-funktionærernes arbejde så provokerende er ganske enkelt at det er INDERE som skal overtage 'vores' arbejde.

Luftfartsfunktionærernes formand Nicolas Fischer kritiserer troen på 'opkvalificering' som en løsning på tabet af arbejdspladser til udlandet. Ethvert job som ikke kræver fysisk tilstedeværelse i Danmark fra top til bund i arbejdsmarkedets hierarki er i fare for at blive overtaget af billigere arbejdskraft i udlandet, konstaterer han. Ja, sådan har det været lige siden nederlandske skippere udkonkurrerede danske skippere på Østersøhandlen i 1600-tallet med deres revolutionerende nye skibstyper der kunne klare sig med det halve mandskab. Kapitalistisk konkurrence betjener sig af enhver teknologi fra sejlskibe til internet. Heri er intet nyt.

Når han tilbageviser erfaringerne fra Hernings tekstilindustri med at det ikke var 'sypigerne' der fik deres job tilbage, men andre højtuddannede personer, så er det virkelig fagforeningsmanden der taler som han må tale: for sine nuværende medlemmer. Men for samfundet er det selvfølgelig et alt for snævert perspektiv. Hvis vi ikke kan leve af at sælge flybilletter kan vi måske leve af at sælge vindmøller. Da ingen længere ville købe engelske motorcykler begyndte englænderne at tjene penge på noget ingen havde drømt om kunne blive en industri: musik. I dag en af Englands største eksportsuccesser. Selvfølgelig skal Danmark satse på uddannelse og innovation. Som vi har gjort de sidste hundrede år.

Nej, SAS-udflytningen fortæller en helt anden historie. En SAS-funktionær der så sit arbejde blive overtaget af indere ramte efter min mening hovedet på sømmet da hun sagde: - Jeg troede ellers at Indien var et U-LAND.

Dét er det interessante spørgsmål SAS-udflytningen rejser: Hvad er vi, hvis Indien ikke er et u-land? Er vi stadig et i-land? Giver det nogen mening at tale om i-lande hvis u-landene forsvinder?

Forestillingen om at verdens fattige lande var 'u-lande' der bare endnu ikke var blevet 'i-lande' voksede frem samtidig med velfærdstaten efter Anden Verdenskrig. Forestillingen banalisererde modsætningen mellem rig og fattig og gjorde det moralsk acceptabelt for os at være blandt verdens rigeste.

Ulandshjælpen var det praktiske udtryk for uland-iland 'forklaringen'. Men uland-iland verdensbilledet passser ikke længere. Det er vanskeligt at forklare hvorfor Danmark stadig giver ulandshjælp til Indien når Indien ikke længere er et 'u-land'. Det er en anakronisme at det danske udenrigsministerium stadig opdeler sig selv i en 'nordgruppe' (i-lande) og en 'sydgruppe' (u-lande). Verden er ikke længere en nationernes gåsegang, hvor vi, ilandene, er så heldige altid at gå foran de 'underudviklede' lande. Fordi vi i lang tid har været blandt de rigeste har vi troet at vi altid skal forblive rige. Men som bekendt udsteder verdenshistorien ingen garantier. Det er dén utryghed vi kalder 'globalisering'.