Kronikker

Klummer

Reportager

Anmeldelser og Debat

VALG I IRAK

Tintrommen


(Information, 4. december 2004)

Valg i Irak om to måneder? Udsigt til selvbestemmelse? Vil den amerikanske regering tillade så meget demokrati, at irakerne kan vælge ledere, som går imod amerikanske interesser?

Valg i Irak om to måneder? Udsigt til selvbestemmelse? Vil den amerikanske regering tillade så meget demokrati at irakerne kan vælge ledere som går imod amerikanske interesser?

Først nu er man ved at få et overblik over det fulde omfang af de amerikanske ødelæggelser i Falluja. Mange hundrede private huse er smadrede af bomber og tankbeskydning. Byens elledninger er så medtagne i det meste af byen at de må fjernes helt og genopbygges fra grunden, noget der i bedste fald vil tage et år ifølge amerikanske ingeniører. Skaderne på vand og kloakledninger vil det tage måneder at reparere. Indtil da vil amerikanske generatorer levere strøm og der vil blive stillet vandtanke op på hovedgaderne. Ingen private biler vil blive tilladt i byen af angst for bilbomber. Istedet lover amerikanerne at etablere gratis busdrift. Amerikanske soldater er blevet udkommanderet for at vinde beboernes tillid, og kan udbetale kondolencebeløb på op til 2500$ til sårede eller til dem der fik deres huse ødelagt i angrebet. Den midlertidige irakiske regering har lovet 100$ til hver familie der vender tilbage. For at genoplive byens økonomi vil Marinekorpset bede de hjemvendte beboere med relevante færdigheder om at tage arbejde i rekonstruktionsprojekterne. Det er ønsketænkning. I hele Irak, og ikke mindst i Najaf og andre byer, som amerikanerne har forsøgt at genopbygge efter de har ødelagt dem i jagten på oprørere, har arbejdet været stærkt forsinket og plaget af korruption. I Falluja kunne de end ikke formå eksperter fra vandforsyningen at bevæge sig ind i byen efter kampene for at standse oversvømmelser og lækager.

"The best place to bring a model town into place is Falluja," siger oberst Ballard til New York Times. Han lover byen el, vand, kloak, skoler og boliger. Ikke et ord om politisk genopbygning eller det mindste løfte om medbestemmelse. Offensiven har ikke løst det politiske problem i “oprørsbyen” Falluja. Flertallet at byens 250.000 indbyggere flygtede inden kampene til nærliggende byer og håber nu at kunne vende tilbage til deres hjem. Men amerikanerne opretholder en total afspærring af byen. Alle “oprørere” skal først sorters fra. I første omgang er det kun beboere fra de nordlige bydele der vil få lov til at vende hjem, måske allerede i december. For at forhindre plyndringer har amerikanerne bestemt at overhovedet for hver husholdning skal udstyres med et identifikationsmærke som skal bæres synligt. Og de amerikanske og irakiske hjælpetropper vil få “særlig bemyndigelse” til at skyde på “tyve”.

Disse forholdsregler skal nok gøre amerikanerne populære på valgdagen i januar.

At samarbejde med amerikanerne er livsfarligt. Mange af de unge irakiske soldater føler at de har dødsdom hængende over sig selv hvis de undgår kamp. At være soldat i den irakiske nationalgarde er nu så farligt at mange af soldaterne i følge New York Times lyver om deres arbejde, selv til koner og familie. Hvis oprørerne hører om deres sande arbejde er de i livsfare. Det er modsat i de kursdiske opråder hvor peshmerga, de kurdiske soldater, er populære og har befolkningens støtte fordi de tjener et selvstyre med legitimitet. Under opstanden i millionbyen Mosul i sidste måned deserterede 3,200 af byens 4,000 politimænd eller de sluttede sig til oprørerne. Mosuls politichef blev siden arresteret, anklaget for direkte at have arbejdet sammen med oprørerne. Sikkerheden i byen bliver nu varetaget af en lille styrke amerikanske soldater understøttet af kurdiske enheder fra den irakiske nationalgarde. Tusinder af kurdiske peshmerga soldater er strømmet ind i byen for at beskytte kurdiske partikontorer, og for at beskytte den kurdiske minoritet i byen, og grupper af kristne, turkomaner og jesider (en særlig kurdisk religiøs sekt). De kurdiske troppers tilstedeværelse har ophidset mange blandt den sunniarabiske majoritet. Amerikanerne håber at kunne overføre 30.000 peshmerga til Irak udenfor Kurdistan. Det er formodentlig urealistisk. Jo mere urolig sitationen bliver i resten af irak, jo vigtigere for kurderne bliver det at kunne beskytte deres eget område og forberede sig på at løsrive sig hvis der ikke kommer en legitim regering i Bagdad.

Amerikanske officerer siger til New York Times at de har været forberedt på problemerne i Falluja og har arbejdet på løsninger siden sidste forår. Dvs. siden krigen begyndte… Planer eller ej, det der sker nu er en kæde af improvisationer. Amerikanerne styrer ikke udviklingen i Irak, men reagerer fra udfordring til udfordring, tilsyneladende uden nogen sammenhængende plan for hvad man vil opnå i Irak. Amerikanerne jager terrorister som bevæger sig uhindret i den sunniarabiske del af landet. Efter Falluja kommer Mosul kommer …

Hvis man vil gennemføre valg i Falluja om mindre end to måneder må man omgående begynde at behandle beboerne med en smule respekt og høre på de meninger som man erklærer man vil tillade – og rette sig efter – om mindre end to måneder. De nødskoler og andet praktisk man kan nå at smække op inden valget vil kun udstille alt det der er blevet ødelagt. Irak og resten af verden venter stadig på det amerikanske svar på den afgørende demokratiske udfordring i Irak. Hvad vil præsident Bush og hans militære chefer stille op med dem som vil bruge det nye demokrati til at stemme amerikanerne ud af Irak?