Kronikker

Klummer

Reportager

Anmeldelser og Debat

USA'S VALG

Tintrommen


(Information, 6. november 2004)

Amerika er trådt i karakter. Et solidt flertal har stemt for amerikansk enegang i verden, imod internationale traktater om miljø, imod international strafferet, imod abort - også udenfor USAs grænser - og for enorme skattelettelser til de rige

Tillykke! Four more years! Fra alle hovedstæder strømmer høflige lykønskninger til den mand verdens befolkninger med overvældende flertal håbede var fortid. Men amerikanerne har talt og de har sluttet op om deres wartime president. Måske har Gud haft en finger med i spillet. Bush har bedt og der er blevet lyttet et sted hvortil han har særlig adgang.

I Europa håber politikere på en ny og midtsøgende Bush, nu hvor han ikke længere skal tænke på genvalg. Men hvorfor skulle han dog skifte spor når han ved at han er Guds redskab? Hvorfor skulle han opgive sit program når hans sejr efter alt at dømme netop bygger på mobilisering af kristne, fundamentalistiske vælgere og den frygt hans krig mod terror holder amerikanerne låst fast i? Det er ønsketænkning at forudse at Bush vil opgive sin reaktionære revolution. Det er dén der skal sikre ham en plads i historiebøgerne.

Amerika er trådt i karakter. Et solidt flertal har stemt for amerikansk enegang i verden, imod internationale traktater om miljø, imod international strafferet, imod abort – også udenfor USAs grænser – og for enorme skattelettelser til de rige. Bush vil formodentlig kunne udnævne højesteretsdommere og dermed få mulighed i mange år efter at han selv er gået af som præsident at udmønte den amerikanske uafhængighedserklærings løfte om umistelige rettigheder til liv, frihed og retten til at stræbe efter lykke så konservativt at det gør ondt: væk med retten til abort og slut med USAs beskyttelse af minoriteter som det første.

Den moralske kampagne har polariseret de forende stater i isolerede blå øer i et brølende rødt hav. Det andet USA kan se frem til fire års eksil på øerne med en præsident og en kongres som kan tromle hen over dem. Intellektuelle som Ronald Dworkin, Steven Weinberg, Mark Danner og Michael Ignatieff forskanser sig i New York Review of Books mens vrede folk, som ikke kun kårede Bush men også i farten bandlyste homoægteskaber i elleve stater, er ved at nærme sig stranden i landsgangsfartøjer.

Forestillingen om The Western Civilization overlever ikke fire år til in the Bush. Hvor skal vi møde personer som tror at jorden er skabt for femtusind år siden? Hvor begynder dialogen? Europa får ikke stemmeret i USA. Derfor må vi gøre afhængigheden af USA mindre. Europa må fokusere sine egne energier og vision for kontinentet.

Den uansvarlige økonomiske politik Bush fører vil ramme Europa når det krigsoppustede statsbudget kollapser. Det er ikke i Europas interesse at være med til at finansiere et gigantisk militærbudget som giver USA militære muskler til politisk dominere verden. I Amerikas fængsler bliver fanger tortureret og henrettet. Europa er fundamentalt uenige i denne form for frihed. Amerikas forebyggende krig i Mellemøsten er tabt. Bush’ globale politik har ikke skaffet Europa sikkerhed. Når Bush roterer rundt om ondskabens akse og slynger verdens muslimer fra sig må Europa tænke fremad og udvikle en selvstændig strategi for vores relationer til Mellemøsten. Når amerikanerne før eller siden trækker sig ud af Irak bliver det vores problem at skabe fred i regionen. Også derfor skal vi have Tyrkiet med i EU.

De sidste hundrede år har vænnet os i Europa til at regne med hjælp fra Amerika. Europa har ikke en styrke som matcher USA. Den politiske vilje mangler. Alternativet til afhængigheden af Amerika går over stadig tættere europæiske relationer med lande som Kina, Indien og Brasilien og en europæisk politik der sammen med et flertal af verdens lande videreudvikler international ret. Når Bush fører en stadig mere ekstrem overklassebegunstigende politik er det afgørende betydning at Europa holder fast i en social ansvarlighed. Og videreudvikler den så innovation, konkurrencedygtighed og social ansvarlighed kombineres.

Europa forvandler sig ikke i et vakuum. Udviklingen er et resultat af historiske påvirkninger. At Europa er i færd med at komme til sig selv politisk skyldes en nødvendighed. Mere end nogen anden enkeltperson har Bush drevet processen fremad de foregående fire år. At dømme efter hans valgkamp vil han fortsat fremme processen de næste fire år.

For Danmark er udfordringen at bevæge sig fra en traditionel alliance med USA til at deltage konstruktivt, selvbevidst og fuldt i det europæiske fællesskab. Det er dér vi har en mulighed for at udvikle velfærden. Ikke med en amerikansk regering som de sidste fire år har gennemført den mest asociale og uansvarlige lovgivning siden 1920erne. Når USA har fået nok af Bush og pendulet svinger tilbage kan Europa igen få en partner i USA. Indtil da må Europa tålmodigt værne om vores fælles identitet, diskutere vores politiske prioriteter og videreudvikle midlerne til at sætte dem igennem. Vi kan ikke være prisgivet USAs fundamentalistiske kristne højre.

Når vi skal stemme om EU-forfatningen om et år, så husk frustrationen over ikke at have stemmeret til det amerikanske valg som direkte påvirker vores egen tilværelse, vores liv, frihed og stræben efter lykke. Ved EU-afstemningen får vi muligheden for at vinde indflydelse på vores egen tilværelse som Bush ikke kan tage fra os. Vi har stemmeret, vi har indflydelse, vi skal styrke vores eget kontinent og stemme ja. For vores egen skyld, for at støtte dem der tabte valget i USA og for resten af verden som med stigende nervøsitet venter på hvad Bush kan finde på i en verden hvor han bestemmer – alene med Gud.