Kronikker

Klummer

Reportager

Anmeldelser og Debat

BY-PROFILERING

Tintrommen


(Information, 3. juli 2004)

Det gælder ikke om at slå de andre byer, men tværtimod om at indgå i netværk med dem for at stå stærkere overfor staten

Verdenskortet kan godt gøre sig klar til at modtage Vejle, Fredrikshavn og Esbjerg. Spektakulær arkitektur er adgangsbilleten til CNN og verdenskortet. Tårne i Fredrikshavn og Esbjerg og lysende, bogstavsformede boligblokke i Vejle skal gøre provinsbyerne attraktive og tiltrække højtuddannede beboere og servicebetonede virksomheder, som den tekniske direktør i Fredrikshavn kommune siger. Vejles borgmester Flemming Christensen har ikke noget imod "vilde byggerier som gør noget psykologisk" for hans by. Det er en slags bykamp, en europæisk tendens til at byerne sætter sig selv i scene, siger han til Politiken.

Det gælder om at lancere en historie som kobler positive associationer til Vejle eller Frederikshavn i et univers af fornemelser og stil. Man rider på en begejstring for det unikke, det opsigtsvækkende, det frække, det umiddelbart forståelige. For vinderen. Højtråbende bygninger i stedet for firsernes indadvendte tæt-lav økobebyggelse. Tårnene markerer en ny runde i entreprenørernes parade. Driftige mænd som tjener penge og trækker byerne frem. Taberne er de byer som ikke kan genopfinde sig selv. Som giver den flygtige besøgende på internettet eller motorvejen old school associationer om kedsomhed, et sted hvor der ikke sker noget, et sted for tabere. Vejle profilerer sig med spændende arkitektur i overfor Horsen der har statsfængslet.

De jyske kommunalbestyrelsers nabostrid med Horsens, Hjørring og Kolding om turister, skatteydere og virksomheder fortsætter historien om de europæiske byers selviscenesætelse. Byer har fortalt historier om sig selv i flere tusind år for at tiltrække indbyggere, handel, produktion, kunst og skønånder, som da Siennas borgere i middelalderen byggede deres Mangia tårn på piazza del Campo.

Byernes virkelige modstander igennem verdenshistorien har ikke været de andre byer men staterne, I middelalderen udviklede byer i Norditalien, Tyskland og Flanderen sig uafhængigt af de kongelige tater. Resultatet af byernes frihed blev kapitalismen: "En ny måde at tænke på blev skabt, det vi kan kalde en tidlig, endnu vaklende Vestlig kapitalisme - en blanding af regler, muligheder, beregninger, kunsten både at blive rig og at leve godt." som den franske historiker Ferdnand Braudel har formuleret det. Byerne blev dog ikke ved med at være frie. Fra omkring år 1600 blev byerne underlagt de fremvoksende nationalstater og har været det frem til i dag. Byerne har bevaret en anden identitet end staterne formodentlig fordi byer handler og producerer og ikke fører krig. Det er afgørende for succes for byerne i dag at de ikke er nationalistiske men hylder entreprenørerne og kreativiteten. EU giver potentielt Europas byer store muligheder. Som "regioner" kan de vinde en frihed og uafhængighed som middelalderens byer havde og flette sig sammen i et globalt netværk af åbne byer. Vi kan parafrasere Braudel: En ny måde at tænke på er ved at blive skabt, det vi kan kalde en tidlig, endnu vaklende men globalt bæredygtig kapitalisme - en blanding af regler, muligheder, beregninger, kunsten at blive rig og leve godt.

Prisen for de kreative byer er en ny klassedeling. Byerne kan skifte sin befolkning ud på en måde som et land ikke kan. Fremtidens værdiskabelse sker i videnstunge industrier. Man kan ugenert annoncere efter dem man kan lide. Frederikshavn ønsker højtuddannede, ikke flere skibsværftsarbejdere. Overklassen har brug for en hærskare af rengøringsfolk, ekspedienter, plejere og andre til service. Underklassen må bo i kældrene under de strålende bygninger eller langt ude i periferien. Udfordringen bliver at forene velfærdstatens solidaritet med byernes kreativitet og åbenhed.

Jeg tror at vinderne i bykampen bliver de byer som kan profilere sig på en mere opfindsom måde end bare have det højeste hus i Danmark eller verden. I kapløbet om at bygge verdens højeste bygninger er Asien for længst kommet foran Europa og USA og Asien har allerede flere skyskrabere end Nordamerika. Det gælder ikke om at slå de andre byer, men tværtimod om at indgå i netværk med dem for at stå stærkere overfor staten og profilere sig som en by for originalitet, viden og kreativitet.