Kronikker

Klummer

Reportager

Anmeldelser og Debat

ATOMVÅBEN

Tintrommen


(Information, 19. juni 2004)

Atomvåbenes påfaldende stille liv i den internationale debat betyder ikke, at de er på vej ud - brugen af dem regnes tværtimod for stadig mere sandsynlig

Atomvåbene er forsvundet fra den dagsaktuelle debat. Men atomvåbene er ikke forsvundet fra jordens overflade. Tværtimod. Lederen for FNs atomenergikontrol Mohamed El Baradei slog for nylig fast at faren for atomkrig aldrig har været større. Atomvåben er stadig trumkortet i international politik mens de aftaler der skal hindre deres spredning er under opløsning, ikke mindst pgra. Bush-administrationens atompolitik.

I 1982, i de koldeste dage under den kolde krig vakte den amerikanske forfatter Jonathan Schell stor opsigt med sin bog "Fate of the World". Villy Sørensen skrev i sit forord til bogen: "Fordi atomkringen hidtil er blevet undgået, trods atomvåbenarsenalerne, kan det med afsindig logik hævdes at den er undgået på grund af atomvåbene. Ud fra denne logik må vi have flere og flere atomvåben for at føle os mere og mere trygge. Hvis vi er ærlige må vi nok give Jonathan Schell ret i at atomkrigen ikke blot kan, men vil komme, hvis vi fortsætter ad den vej."

Ikkespredningsaftalen trådte i kraft i 1970 og er idag fortsat hjørnestenen i international atomoprustningskontrol. Den er baseret på en enkel præmis: mod at atomvåbenstaterne nedruster afstår andre lande for selv at skaffe sig atomvåben. Idag er atomvåben tilladt i USA, Rusland, Kina, Frankrig og UK, ikke ulovlige i Israel, Indien og Pakistan fordi de står udenfor den verdensomspændende ikkespredningsaftale, og forbudt alle andre steder. Atomvåbeneksperten Morten Bremer Mærli fra Norsk Utenrikspolitisk Institut siger ligeud til Aftenposten at nedrustningen af atomvåben er standset op. Både Rusland og USA har i deres militærdoktriner åbnet for brug af atomvåben mod konventionelle, biologiske og kemiske angreb. Ti år efter den kolde krgis afslutning gennemgår atomvåben en genfødsel.

Traditionel strategisk nedrustning er død efter at USA besluttede at bygge et nationalt rumbaseret raketforsvar. Bush-administrationen foretrækker militær styrke og fleksibilitet fremfor gensidigt bindende nedrustning. Med den kontroversielle udvikling af miniatomvåben bryder USA åbenlyst sine forpligtelser overfor ikkespredningsaftalen. USA mener de har brug for miniatomvåben for at kunne bruge dem i en konventionel krigsssituation. Små præsicionsstyrede atombomber er blevet udviklet fx til at kunne bore sig ned i jorden og derefter sprænge nedgravede militære instalationer og våbenlagre i luften. Tærsklen for brug af atomvåben sænkes stadig og flere nye land er kommet på USAs liste over mulige atombombemål. Med dette bryder USA tidligere garantier om at stater som som har undertegnet ikkespredningsaftalen, og ikke selv har atomvåben, ikke skal angribes med atomvåben. Dermed svækkes tillokkelsen til at forblive et ikke-atomvåbenland, fx for Nord-Korea og Iran.

I 2000 blev ikkespredningsaftalens medlemslande enige om en handlingsplan for ikkespredning og nedrustning som bla. omfattede ophør af produktion af spaltbart våbenmateriale, irreversible og bevislige nedskæringer i alle atomvåbenarsenaler og en reduceret rolle for atomvåben i international politik. Disse aftaler er dog allerede blevet brudt eller ignoreret af atommagterne med USA i spidsen. Det vil kræve en drastisk politisk opprioritering af de internationale ikkespredningsaftaler hvis diplomati og multinationale løsninger skal kunne bruges overfor spredningstrusler fra stater og terrorgrupper. Da FNs atomenergiagentur afslørede den pakistanske atombombes fader Abdul Kadir Khan som hemmelig leverandør af atomteknologi bla. til Nord Korea lod USA det passere pgra. Pakistans rolle i krigen mod terror.

Villy Sørensen konkluderede i sit forord: "De der har magt, er også dem der har størst interesse i - med alle midler - at forsvare magtsystemer, som næppe kan overleve en atomkrig - og som måske ikke kan opretholdes, hvis den skal afværges."Præsident Bush ser "terrorisme" som den største trussel mod USAs sikkerhed. Men terrorismen truer dybest set kun hans regerings autoritet. Atomvåbene truer menneskeheden.