Kronikker

Klummer

Reportager

Anmeldelser og Debat

DIREKTE EU-VALG

Tintrommen


(Information, 12. juni 2004)

Alle beklager den lave stemmeprocent og det folkelige underskud i EU, men ingen taler om visioner for det europæiske demokrati

Du stemmer selvfølgelig til Europaparlamentet i morgen. Vores europæiske med-borgere stemte i torsdags i England og Nederland, i fredags i Irland, Tjekkiet, Letland og Malta, i dag i Italien og i morgen er det så vores tur sammen med de øvrige sytten medlemslande. Efter de sidste prognoser stemmer du sammen med europæiske 170 millioner mennesker med en valgprocent der ligner dem man ser ved et amerikansk præsidentvalg. Efter europæisk målestok er det ikke tilfredsstillende. Årsagen er at vi søndag aften ved 22-tiden når stemmerne begynder at være talt op ikke kan udråbe en vinder. Vi har ikke valgt en præsident eller en regering. På mandag kan det politiske liv køre videre i vores 25 lande som om intet var sket. Der er ikke nok på spil. Endnu.

Det efter eget udsagn mest EU positive parti holdt valgmøde i Nationalmuseet (en tilsigtet understregning af at det nationale og EU ikke er modsætninger men komplementære?). Spidskandidaten forsikrede de fremmødte at EU parlamentet har betydning for vores dagligdag. - Tag nu Maskindirektivet, sagde han for at vække salens begejstring, det har radikalt(!) reduceret antallet at arbejdsulykker. Og de andre på podiet fulgte trop med pæne ord om EU som en ramme for demokratisk samtale mellem Europas nationer, et løfte om utrætteligt at arbejde for at afskaffe landbrugsstøtten, en anbefaling af forfatningstraktaten, afvisning af de danske forbehold og et ja til Tyrkiet. Der blev talt om et folkeligt underskud i EU med henvisning til en stemmeprocent på niveau med amerikanske valg. Men hvor var visionerne for demokratiet i EU, for selve koblingen mellem os som europæiske vælgere og det politiske lederskab i Europa?

Ingen af de håbefulde danske kandidater til EU parlamentet har fremlagt en vision for et egentligt demokratisk europæisk valg. Ingen danske partier er som en lille begyndelse på at føre europæisk politik gået til Europavalg med udgangspunkt i de politiske grupper i EU-parlamentet de faktisk tilhører. EU-parlamentets politiske sammensætning er skjult bag en indviklet gruppedannelsesproces. Hvor mange ved fx. at Venstre og det Radikale Venstre begge sidder i den liberale gruppe, ELDR? Partierne gemmer sig bag en vælgerbefolkning som har vænnet sig til at EU-parlamentet er noget der bare er der og tager sig af praktiske problemer. Men maskindirektiver vil, med al respekt, aldrig gøre parlamentet vigtigt for vælgerne.

Poul Nyrop Rasmussen er valgt til formand for den store socialdemokratiske gruppe i EU-parlamentet. Ville han få færre danske stemmer hvis han på sine reklamer skrev "for Europa" i stedet for "for Danmark"? Det er jeg ikke sikker på. Tværtimod tror jeg at mange danskere ville føle en vis stolthed ved at se en landsmand spille en fremtrædende rolle i Europa. Og det er nedslående at se at hvor lidt lederskab netop Poul Nyrop, som har erklæret at der er brug for mod og visioner i Europa, tør tage i den danske Europapolitik og inspirere vælgerne med nytænkning. Politikerne har dukket sig bag en formodning om vælgernes afstand til Europa, en afstand de selv har været med til at skabe, med det resultat at vi stadig kører rundt som om vi står i 1972 og skal sige ja eller nej til EEC på trods af at verden er fundamentalt ændret siden dengang.

Jeg er ikke i tvivl om at fremtiden tilhører de europæiske politikere som faktisk tør gå foran og virkeliggøre et europæisk demokrati. EU er snart Europa. Et halvt århundredes gradvis forening af Europas stater er næsten fuldbragt. Pejlemærket, visionen, for det næste halve århundredes udvikling af EU må være foreningen af Europas borgere. Den europæiske politik skal demokratiseres. Vi har ikke haft en valgkamp hvor hele Europas befolkning har fokuseret på de samme kandidater til EUs lederposter. Jeg ønsker en europæisk valgkamp hvor min stemme direkte lægges i vægtskålen for den ene eller anden kandidat sammen med stemmer fra ligesindede vælgere hvor de end bor i Europa. Lederne på det europæiske politiske niveau skal have folkelig legitimitet på linje med de nationale ledere. Som en begyndelse vil jeg kunne stemme direkte på kommisionsformanden.