Kronikker

Klummer

Reportager

Anmeldelser og Debat

USAS HJERNEFLUGT

Tintrommen


(Information, 22. maj 2004)

USA isolerer sig og betaler en høj pris. Danmarks regering jager talenterne udenlands. Begge vil tabe kapløbet om fremtiden

Ikke kun Danmark er bekymret for at sakke bagud i det globale kapløb om naturvidenskabelig forskning, teknologiudvikling og produktion. Den globale leder, USA er ved at tabe pusten. American Association for the Advancement of Science, refereret i New York Times, konstaterer at USA er begyndt at miste sit globale lederskab i kritiske områder af videnskab og innovation. USA vinder ikke længere så mange Nobelpriser, landet er blevet overhalet i antallet af artikler i ledende videnskabelige tidsskrifter, amerikanske forskere udtager ikke længere så mange patenter og amerikanske universiteter kan ikke længere i samme omfang tiltrække udenlandske studenter.

USAs andel af offentliggjort naturvidenskabelig forskning er ifølge Physical Review faldet fra 61% i 1983 til 29 % i dag. Forskere fra EU har siden midten af 1990erne publiceret flere videnskabelige artikler end forskere i USA. Forskere i Japan, Taiwan og Korea står nu for mere end hver fjerde af alle patenter registreret i Amerika. Fra 1980 til 2003 voksede Sydkoreas andel fra 0 til 3 % af samtlige US patenter, Taiwans fra 0 til 3 % og Japans andel fra 12 til 21 %. Antallet af naturvidenskabelige phd-studerende er efter konstant vækst faldet siden 1998. Kinesiske, indiske og taiwanesiske topstudenter blev tidligere i USA efter uddannelsen, men stadig flere forlader nu USA når de er færdige med universitetet og starter karrierer i deres hjemlande, en omvendt hjerneflugt.

Det bekymrende, set med amerikanske øjne, er at den politik som tidligere sikrede USAs videnskabelige lederskab ikke længere leverer varen. Under den kolde krig brugte USA 1 trillion dollars på forskning som sikrede overlegen militær teknologi og spektakulære bedrifter som mennesker på Månen. USAs aktuelle statslige forskningsbudget hvoraf halvdelen går til militær forskninger er større end noget år under den kolde krig. 126 millarder dollars i år (ca det samme som Irakkrigen har kostet) er ikke længere nok til at give USA en ubestridt lederplads.

Det er ikke kun fordi europæerne og asiaterne presser amerikanerne videnskabeligt. American Association for the Advancement of Science's bekymring for om USA kan stå distancen i det videnskabelige kapløb deles af forskningsråd, ministerier og industrier i alle de lande de konkurrerer med. USAs massive industriel base bliver sandsynligvis indhentet af Kina om en eller to generationer.

Alligevel vil jeg mene at det er en forbløffende bagudskuende bekymring. Patenter, nobelpriser og naturvidenskabelige publikationer tegner et mangelfuldt billede af det post-industrielle samfund vi er på vej ind i. Mens Kina buldrer frem med produktionen af industriel hardware vokser produktionen af kulturel software i USA og Europa. Googles to grundlæggere Sergey Brin og Larry Page har annonceret at de vil børsnotere søgemaskinen og et forsigtigt gæt siger at den er 25 milliarder dollars værd. Dot.com-boblen er kollapset, men produktionen af kulturel software i bredeste forstand tiltrækker stadig flere nye talenter og sociale resourcer. Amerikanske unge er, som europæiske unge, stadig mindre tiltrukket af "hård" naturvidenskab. Fremtiden ligger i den "bløde" videnskab.

Denne nye måde at skabe arbejde og velstand på blev kaldt "new economy" i 1990-erne, et begreb der tabte respekt da dot-com boblen brast i 1999. Nu tales der vagt om "4-sektor", og begge dele forsøger at indkredse den kombination af kultur og business som vil blive et af de store vækstområder i de post-industrielle økonomier. Men den "nye økonomi" har ikke politisk vægt der matcher den "gamle økonomi". Der er ikke så mange stemmer i den. I Danmark kan en højreregering høste nogle billige populistiske points ved kvæle landets bedste iværksætteruddannelse. Kaospilot-skolen i Århus blev frataget statsstøtte fordi, som en arrogant Louse Frevert udtalte "Vi bryder os ikke om alle mulige flippede foranstaltninger..." Regeringen vil med enestående kortsigtethed kun have iværksættere som støtter dem politisk.

I USA er ansøgninger fra udenlandske studerende til videregående forskning faldet 25% sidste år pgra paranoide post 9-11 visumregler. USA isolerer sig og betaler en høj pris. Den danske regering jager iværksættertalenterne ud af landet. Begge steder vil man sakke bagud i det virkelige kapløb om fremtidens velstand.