Kronikker

Klummer

Reportager

Anmeldelser og Debat

TORTUR OG DEMOKRATI

Tintrommen


(Information, 15. maj 2004)

Bunder Europas forsigtighed med at erklære 'krig' mod terror i slaphed eller tiltro til den indre styrke i demokratiet og en international retsorden?

Michael Ignatieff fra Harvard universitetets menneskerettighedscenter siger at de borgerlige frihedsrettigheder og international lov skal indskrænkes dramatisk for at de frie samfund kan overleve. I hans analyse er de liberale demokratier efter 9-11 angrebet truet af et "Armagedon". Han mener at frihedsrettighederne gjorde USA sårbar overfor terroristerne og at de i dag er en luksus vi ikke længere kan tillade os. Ondt skal fordrives med ondt, siger Ignatieff, og foreslår at give amerikanske og europæiske stater fuldmagt til at tilbageholde mistænkte uden dom, at bruge tortur, at dræbe uden dom og at gennemføre forebyggende angreb på andre lande. Det søde overtræk på Ignatieffs bitre pille er at pressen, organisationer som Røde Kors og internationale retsorganer skal kunne kontrolere statens brug af undtagelserne.

Det er hverken nyt eller kontroversielt at demokratiske samfund giver sig selv ret til at forsvare sig mod enkeltpersoner og grupper som ønsker at ødelægge demokratiet. Indadtil med politi og domstole, udadtil med militærmagt. Det uantagelige i Ignatieffs forslag er det underkaster alle borgere en form for permanent undtagelsestilstand hvor staten kan gøre hvad den vil indadtil og udadtil. Han beklager at der ikke har været uafhængig kontrol med Guantanamo og tortur i amerikanske fængsler og at USA ikke har tiltrådt den internationale straffedomstol. Men konsekvensen af hans forslag er netop at så snart ét område kontroleres vil undtagelsen sprede sig til andre områder udenfor kontrol som mug på et læs gammelt brød.

Ignatieff kritiserer os europæere for at nære illussioner om alvoren i terror-truslen og ikke ville føre krig mod terroristerne. Han spørger retorisk om vi europæere ikke ville have været glade hvis Clinton havde dræbt Osama Bin Laden - og dermed undgået 9-11? Som bekendt forsøgte Clinton efter bomberne mod amerikanske ambassader i Nairobi og Dar es Salam at dræbe Osama Bin Laden med raketangreb på hans træningslejre i Afghanistan i 1998. Det lykkedes ikke. Spørgsmålet er urimeligt. Var Bin Laden blevet dræbt kan ingen vide om det havde afværget 9-11. Sandsynligvis havde ført til endnu større beslutsomhed blandt andre terrorister. Det rigtige tidspunkt at standse Osama Bin Laden var dengang amerikanerne og pakistanerne begyndte at pumpe ham op militært. At forsøge at dræbe ham med raketter var et udtryk for desparation som skyldtes at man havde forpasset en politisk mulighed.

Ignatieff stiller sig op i koret af amerikanere der kritiserer Europa for ikke at forstå alvoren i terrortruslen. Det er urimeligt at foregøgle et terrorangreb som kan true den amerikanske stat i militær forstand. Angrebet 9-11 truede ikke USAs overlevelse. Selv den blodige amerikanske borgerkrig 1861-65 med 600.000 dræbte bragte ikke den amerikanske stat til fald. I Europa er vi lidt mere varsomme med at erklære "krig" mod terrorismen. Det fortolker Ignatieff som strudseagtigt, som illusioner og som slaphed. Men som europæer siger jeg at det bunder i en større tillid til demokratiets indre styrke, en større bevidsthed om værdien af en international retsorden, og en mere udviklet historisk proportionssans. Vi kan se at terroren ikke truer den amerikanske stat, men bruges af den amerikanske regering til at befæste en global militær dominans.

"Med tilstrækkelig meget terror kan man altid standse terrorisme", skrev Ignatieff i 1993 i bogen "Blood and Belonging". Men kan et demokrati overleve "tilstrækkeligt meget terror" og forblive et demokrati? Ignatieffs repertoire af undtagelser har ikke givet opmuntrende resultater. Den amerikanske regerings krig-mod-terror reaktion på 9-11 ved at udvikle sig til en trussel mod det åbne samfund og USAs selvforståelse og status som det liberale demokratis vogter. I New York Times advarer kommentatorer at Bush' regering ikke fører demokrati til Irak men derimod importerer arabisk foragt for demokratisk ansvarlighed til USA.