Kronikker

Klummer

Reportager

Anmeldelser og Debat

FN OG ØST-TIMOR

Tintrommen


(Information, 8. maj 2004)

Et FN som en overstatslig supermagt forudsætter, at staterne føjer FN - og det netop det, der er problemet viser eksemplet Øst-Timor

Mine bemærkninger om FNs rolle i verden har fået Preben Wilhjelm til at spørge om jeg er uenig i at et repræsentativt FN med militær magt - dvs. med repræsentation i sikkerhedsrådet af lande som Brasilien, Sydafrika og Indien og med en hær på linje med en stormagt - ikke forlængst ville have tvunget parterne i Palæstinakonflikten til den to-statsløsning, som har været målet for utallige vedtagelser? Jeg er ikke enig. Problemet er at resonnementet svigter præmisserne: FN er født af og underlagt nationalstaternes interesser. FN er derfor selv en del af dét problem at stater med magt kan handle på tværs af hvad FN vedtager. Verdens stater vil ikke, og kan muligvis heller ikke, udstyre en mellemstatslig organisation med overstatslig magt. Nye medlemmer i sikkerhedsrådet betyder bare at det er andre - stærke - stater der sætter grænserne for hvad FN kan gøre, ikke at FN hæver sig op over staterne. Et mere repræsentativt FN er stadig ikke et stormagts FN.

Øst Timor er et eksempel på at FN med militærmagt kunne skabe et nyt land fordi Indonesien og Australien, regionens stormagter, af forskellige grunde lod det ske. Men FN kan ikke tvinge Indonesien til at stille officerer med ansvar for myrderierne på Øst Timor i 1999 for en international domstol eller tvinge Australien til at lade den internationale ret i Haag afgøre hvor grænsen skal gå mellem Timor og Australien. Australiens konservative regering har bekendtgjort at man hverken vil rette sig efter regeringen på Øst Timor eller international ret men beholde den største del af oliereserverne i havet mellem Timor og Australien.

I 1989 underskrev den australske Labour regering under Hawke en aftale med den indonesiske diktator Suharto som gav Australien ret til at udvinde olie i havet mellem de to lande til gengæld for australsk anerkendelse af Indonesiens erobring af Øst Timor i 1975. Den australsk-ledede militære intervention i Øst Timor i 1999 betød ikke en fundamental ændring i Australiens forhold til Timor. Den australske regering var bekymret for om Portugal med EU i ryggen kunne udmanøvrere australske interesser og havde således både nationale sikkerhedsinteresser og økonomiske interesser i at intervenere under FNs mandat for at standse de pro-indonesiske militsers hærgen på Øst Timor i 1999. I oktober 2000 forsøgte Øst Timors provisoriske FN-administration uden held at få Australien til at ændre olieaftalen fra 1989. FN var afhængig af Australien i Øst Timor for ulandshjælp og tropper.

De seneste forhandlinger mellem Øst Timor og Australien fandt sted i Dili 19-22 april 2004 og endte uden resultat. Øst Timor kræver at tvisten afgøres i følge FNs havret, som ville trække grænsen midtvejs mellem de to lande, og tildele Øst Timor hovedparten af oliereserverne. Der har været demonstrationer i Dili foran den australske ambassade og præsident Xanana Gusmao har anklaget den australske regering for svig, forstillelse og beskidte tricks. Premierminister Mari Alkatiri har sagt at olien er et spørgsmål om liv og død for det desperat fattige Øst Timor. I mens fortsætter Australien med at udvinde olie fra feltet. Australien har ifølge presseapporter indkasseret 1 milliard dollars i royalties fra Laminaria-feltet siden Øst Timors selvstændighed. I 2003 gav Australien 100 millioner dollars i ulandshjælp til Øst Timor, men indkasserede 172 millioner dollars i olieroyalities fra Timorhavet - det dobbelte af hele Dilis statsbudget.

Så når den lokale stormagt - Australien - forfølger sin egen dagsorden bliver det endnu en gang demonstreret at FN ikke er stærkere end hvad de magtfulde medlemslande tillader. I avisen kan vi "løse" problemet og beslutte at FN ikke længere skal være staternes FN, men en ideel magtfuld indretning der kan sætte selv den største stat på plads. Desværre er argumentet tautologisk. Løsningen forudsætter at problemet er løst. FN er en organisation der er skabt til at stå mellem staterne og ikke over dem. Sådan er det fx også mellem Øst Timors 800.000 indbyggere og Australien.