Kronikker

Klummer

Reportager

Anmeldelser og Debat

FNS SIKKERHEDSRÅD

Tintrommen


(Information, 24. april 2004)

FN har ikke brug for supermagtstatus for at tilpasse sig verden, som den faktisk ser ud - men for politisk modne medlemmer

Preben Wilhjelm skriver i Information 20 marts at efter USAs krig i Irak ligger 50 års møjsommelige bestræbelser på at opbygge en international retsorden i ruiner. FN's sikkerhedsråd er frataget enhver autoritet, mener Wilhjelm. Men er det rigtigt? I dag har USA åbenlyst brug for FN for at få legitimitet og støtte i Irak. Irak kan blive en platform for at genskabe og udvikle FNs autoritet. Denne holdning deles ikke mindst af det spændende trekløver Brasilien, Indien og Sydafrika.

Brasilien sælger fly til Indien, Indien sælger medicin til Brasilien. Indiske forretningsfolk starter IT joint-ventures i Brasilien og brasilianske firmaer eksporterer brasiliansk ethanolteknologi til Indien. Indien er interesseret i sydafrikansk ekspertice i udvinding af olie fra kul. Daglige flyforbindelser mellem de tre lande er blevet etableret. De tre lande har aftalt at fordoble deres indbyrdes handel inden år 2007.

På den globale arena er deres store fælles projekt en reform af FNs sikkerhedsråd. De ser sig selv som de tre verdensdeles store demokratier, Sydafrika under Thabo Mbeki er Afrikas ubestridte demokratiske førerland, Brasiliens nye dynamiske præsident Lula taler på vegne af hele Latinamerika og Indien er verdens største demokrati med flere indbyggere end hele Afrika. Deres argument er at FN vil blive irelevant hvis det i al evighed skal repræsentere sejrherrerne fra 1945 og ikke afspejler verden som den ser ud i dag. En reform af verdensorganisationen er nødvendig, men selv hvis det lykkes Brasilien, Indien og måske Sydafrika at få permanente sæder i et udvidet sikkerhedsråd vil kun kun den lette del af reformarbejdet være gjort.

Den virkelige udfordring er at give FN magt overfor staterne på vegne af befolkningerne. Dvs. legalt og militært muliggøre at FN kan intervenere til sikring af demokrati og menneskerettigheder. FNs fundamentale problem er at balancere hensynet til staternes suverænitet med hensynet til menneskenes rettigheder. Hvornår og med hvilket mandat kan verdenssamfundet intervenere i "indre" forhold? Fx redde irakerne eller nordkoreanerne fra deres diktatorer?

Wilhjelm forudser at USAs førerstilling indenfor 20-30 år vil blive udfordret af Kina. Skiftende styrkeforhold mellem staterne er en gradvis kvantitativ proces, mens interventionsretten til fordel for menneskerettighederne forudsætter et kvalitativt spring i internationale forhold. I dag er forsvaret for menneskerettighederne med militære midler kun muligt som en heldig biomstændighed ved militære interventioner motiveret af nationale interesser - som i Irak og Kosovo. Wilhjelm taler derfor for et FN med "en hær af supermagtsstørrelse med de mest avancerede våbensystemer" - atomvåben? - som kan true den til enhver tid dominerende supermagt. Det forekommer utopisk.

Wilhjelm ønsker magt til FN. Jeg tror FN får magtmidler når staterne vurderer at de kan få mere sikkerhed ved at udbygge den internationale retsorden. Brasilien, Sydafrika og Indien kræver at FN overtager ansvaret i Irak. Hvis de tre lande kan komme med et forslag som kan accepteres af (en ny) amerikansk regering og den irakiske befolkning - og FN kan løfte opgaven! - vil FN stå stærkere overfor USA næste gang en intervention bliver aktuel. FN vil vinde magt igennem den slags små politiske successer.

Indiens, Brasiliens og Sydafrikas samarbejde er i første række et politisk projekt som søger indflydelse og sikkerhed gennem en FN-reform og ikke et traditionelt forsvarssamarbejde baseret på en indisk atomparaply. Spørgsmålet er om de den dag de selv måtte sidde permanent i sikkerhedsrådet vil underkaste sig et reformeret FNs ret til at begrænse deres suverænitet. Sydafrikas tålmodighed overfor Robert Mugabe og Indiens stædige afvisning af international mægling i Kashmir viser hvor lang vej der er tilbage. De tre landes initiativ bliver virkelig spændende den dag de kommer med et bud på hvordan et mere repræsentativt sikkerhedsråd vil give deres egne og resten af verdens befolkninger mere demokrati. Sydafrika opgav frivilligt sine atombomber. De blev ikke overdraget FN. FN har ikke brug for atombomber, men for politisk modne medlemmer.