Kronikker

Klummer

Reportager

Anmeldelser og Debat

TYRKIET OG KURDISTAN

Tintrommen


(Information, 17. april 2004)

Hvis kurderne hverken kan finde sikkerhed i et samlet Irak eller i et selvstændigt Kurdistan, har de en tredje - kontroversiel - mulighed

Ligskændsel i Faludja - og Mogadishu stiger op som et spøgelse. Ligskændsel og amerikanske Wild-West reaktioner er imidlertid ikke den mest betydningsfulde parallel Somalia har til Irak. Somalia viser hvad en befolkning kan gøre for at beskytte sig selv mens resten af deres land hærges af borgerkrig.

Da borgerkrig opløste Somalia i 1991 intervenerede USA og FN med 28.000 tropper i den sydlige del af Somalia, den tidligere italienske koloni med hovedstaden Mogadishu. Befolkningen i den nordlige og fredelige del af Somalia erklærede sig derimod uafhængige som Republikken Somaliland indenfor den engelske koloni Somalilands historiske grænser. Lige siden har der været en fungerende regering i nord, mens det sydlige Somalia hverken har haft fred eller en stat.

I Irak som i Somalia adskiller den nordlige del sig fra resten af landet. I nord er der stadig relativt fredeligt og amerikanerne betragtes ikke som besættere. Men kurderne er nervøse for om amerikanerne har visdommen og viljen til at bevare et samlet Irak hvor kurdere har lige rettigheder. Jo mere resten af Irak truer med at skride ud i en guerrillakrig mod amerikanerne jo mere foruroligede søger kurderne at sikre freden i deres område. Hvis de nuværende kampe ender med borgerkrig og Irak falder fra hinanden vil et selvstændigt Kurdistan forvandles fra en populær kurdisk drøm til et beslutsomt selvforsvar. Kurderne har deres egen hær og de facto stat. De kurdiske ledere arbejder endnu på et fælles Irak og Jalal Talabani har fx. doneret penge til ofrene for kampene i Falluja som en gestus for et forenet Irak. Men kravet om kurdisk selvstændighed forstærkes. Knap to millioner i irakisk Kurdistan har skrevet under på dette krav til de kurdiske ledere.

På trods af klare historiske grænser og ti års fred i nord og opløsning i syd har ikke et eneste land i verden anerkendt Somalilands selvstændighed. Manglen på international anerkendelse har kraftigt svækket forsøgene på at udvikle Somaliland. Det fredelige nord er blevet et gidsel i det internationale samfunds spil om fremtiden på Afrikas Horn. Som Somaliland kan kurderne henvise til historiske grænser. Den ottomanske provins Mosul, der var tre fjerdedele kurdisk befolket, blev i 1925 behandlet af Folkeforbundet som en kurdisk enhed der skulle indlemmes enten i Tyrkiet eller Irak. Den internationale domstol i Haag besluttede at provinsen skulle tilhøre Irak og derfor har Irak de nuværende grænser. Det svært at forestille sig at det internationale samfund vil anerkende en selvstændig kurdisk stat selvom irakisk Kurdistan uomtvisteligt har historisk præcedens og kurderne i selvforsvar måtte forsøge at redde sig ud af en brændende irakisk stat og etablere deres egen selvstændige stat.

Hvis kurderne hverken kan finde sikkerhed i et samlet Irak eller i et selvstændigt Kurdistan har de en tredje - kontroversiel - mulighed. Hvis Tyrkiet indser hvor meget landet vil vinde ved at give kurderne fulde rettigheder kan et samarbejde mellem Iraks kurdere og tyrkerne blive et brugbart alternativ for Iraks kurdere til borgerkrig og international isolation. Den føderation Tyrkiet kæmper for på Cypern kan inspirere til nytænkning for de kurdiske områder i Østtyrkiet.

Istedet for at se kurderne som en trussel, burde den tyrkiske ledelse indse at deres egen kurdiske befolkning giver dem en stor mulighed for at forholde sig produktivt og udbytterigt til Iraks kurdere. I stedet for at forlænge deres gensidige mistillid kunne tyrkerne og kurderne bygge en økonomisk og sikkerhedspolitisk alliance. Selvom udgangspunktet givetvis er dyb gensidig mistillid kan en fælles modsætning til regionens udemokratiske arabiske regimer muligvis gøre en sådan alliance attraktivt for begge parter. Hvis Irak ikke kan holdes sammen vil Tyrkiet få afgørende ansvar for stabilisering af Mellemøsten.

Det lyder måske som en vild fantasi. En tyrkisk anneksion af irakisk Kurdistan med Kirkuks olie er ikke desto mindre hvad kurderlederen Jalal Talabani selv foreslog Tyrkiets daværende præsident Demirel i 1992. Dengang var Tyrkiet ikke parat. Men hvis Irak går i opløsning vil der være desperat brug for fantasi, og ikke for flere amerikanske fang-ham-død-eller-levende raids.